Retoriske og stilistiske virkemidler | Noter Dansk

Indholdsfortegnelse
Retoriske og stilistiske virkemidler
Generelle stilistik
Humor
- Høj stil:
- Lav stil:
- Talesprog:
- Ordspil:
- Parataktisk sætningsopbygning:
- Hypotaktisk sætningsopbygning:
Små, sproglige kneb - Figurer
- Anafor:
- Alliteration:
- Assonans:
- Antitese:
- Epifor:
- Hyperbel:
- Interjektioner:
- Ironi:
- Kiasme:
- Litote:
- Pleonasme og tautologi:
- Retoriske spørgsmål:
- Sarkasme:
Små, sproglige kneb - Troper
- Sammenligning:
- Metafor:
- Kognitive metaforer:
- Metonymi:
- Symbol:
- Allegori:
Kneb anvendt ved taler - mundtlig fremførelse
- Kunstpause:
- Selvafbrydelser eller selvrettelse:

Uddrag
Tekster anvender ikke blot argumenter og appelformer for at overbevise sin modtager. Afsenderen kan også ved sin sproglige stil appellere til sin modtager og forsøge at overbevise.

Derfor er det også væsentligt at arbejde med retoriske virkemidler, som er en fællesbetegnelse for forskellige sproglige virkemidler, en taler anvender i sin retorik for at overbevise sin modtager.

Nogle af de retoriske virkemidler er helt overordnede og generelle kendetegn for en tekst, men der er også små sproglige kneb.

Disse forskellige former for retoriske virkemidler vil du blive introduceret for i det følgende. Der er i høj grad tale om en oversigt, så du lærer nok ikke meget ved at læse teksten grundigt igennem.

Bedre er det at anvende den som idéer til dine egne taler, hvor du selv forsøger dig med at anvende de retoriske virkemidler, men brug den også, når du skal analysere de retoriske virkemidler i en tekst.

Når du analyserer en tekst for dets indhold af retoriske virkemidler, så er det vigtigt, at du ikke opregner alle former for retoriske virkemidler, men finder dem

der er karakteristisk for teksten, og som er anvendt på centrale steder i teksten (ved væsentlige og vægtige argumenter eksempelvis).

---

Begreber bruges som en karakteristik af tekster, der anvender underordnende sætninger og derved anvender konjunktioner såsom 'fordi', 'at', 'der/som' osv.

Oftest er den hypotaktiske sætningsbygning knyttet til højstil, og til tekster, der anvender logos som appelform, idet man forsøger at underbygger og finde sammenhænge.

Et eksempel: "En mand kom kørende, fordi han skulle hjem fra arbejde, som han havde passet omhyggeligt hele sit liv, for arbejdet var hans identitet".

Her er sætningerne underordnet hinanden, så den sidste er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående. Man kan stille sætningerne op i en trappe.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu