Indholdsfortegnelse
Opgave 1.
Iben indsætter 4000 kr. i banken d. 1/1 2005. Renten er 3% pr. år. Slutkapitalen finder vi d. 1/1 2015.
a. Hvor mange terminer (år) går der fra startkapitalen indsættes til slutkapitalen findes?
b. Tegn en tidslinje som beskriver situationen
c. Hvad har Iben stående på sin konto d. 1/1 2015?
d. Hvad er den effektive månedlige rente?
e. Don har ligeledes indsat 4000 kr. i en bank d. 1/1 2005, men har 6000 kr. stående d. 1/1 2015. Hvad er renten i Dons bank?

Opgave 2
Hulda laver en opsparing til sit kommende bryllup. Renten på opsparingen er 0.1% pr. måned.
a. Hvad skal Hulda sætte ind på sin konto hver måned hvis hun vil have en opsparing på 65000 kr. om 20 måneder? Lav også en tidslinje over situationen.
b. Brylluppet bliver desværre dyrere. Hun optager et lån i banken på 110000 kr, der skal løbe over 24 måneder til en rente på 0.75% pr. måned. Lav en tidslinje over situationen. Hvilken månedlig ydelse skal hun betale på lånet?

Opgave 3
Ludvigs forældre laver en børneopsparing til Ludvig. Den begynder den dag han bliver født, med at sætte 4000 kr. ind. Derefter sættes der 4000 kr. ind hvert år på hans fødselsdag. Renten på opsparingen er 2.3% pr. år.
a) Hvad står der på opsparingen på Ludvigs 18-års fødselsdag?
b) Hvad skulle Ludvigs forældre have sat ind, hvis der skulle have stået 100000 kr. på kontoen?
c) Efter Ludvigs 18-års fødselsdag sættes der ikke flere penge ind, men pengene står urørt indtil Ludvigs 25-års fødselsdag. Hvad står der da på kontoen?

Opgave 4: Lineære funktioner
Lad (1,5) og (2,4) være to punkter i et koordinatsystem.
b) Tegn begge graferne for f og g i samme koordinatsystem (enten i Nspire) eller i hånden – uanset hvad skal tegningen vedlægges besvarelsen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter