Regeringsmagten og udenrigspolitikken

Indholdsfortegnelse
Delopgave B: Regeringsmagten og udenrigspolitikken
NOTAT:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgaven falder i 2 dele, hvor der først på baggrund af det givne materiale (Bilag B1, B2 samt B3) vil sammenlignes bilagenes synspunkter på Danmarks deltagelse i bekæmpelsen af Islamisk Stat ud fra selvvalgte underemner, og se hvorvidt de har en realistiske eller idealistiske tilgang til udenrigspolitikken.

Bilagene er uenige om, hvorvidt staterne er de eneste enheder, der kan bekæmpe Islamisk Stat. I bilag B1 argumenteres der mere ud fra et realistisk synsvinkel

hvor Martin Lidegaard (R) mener, at staterne er de eneste enheder, fordi han siger, at Danmark og 11 andre lande vil bekæmpe IS (alene) med hård magt.

Hans realistiske syn ses også gennem hans holdning til FN, hvor han indirekte giver udtryk for, at FN ikke kan skabe forandringer men kun kan opfordre:

’’FN har fordømt grove overgreb, massehenrettelser og alvorlige krænkelser af menneskerettigheder begået af Islamisk Stat (bilag B1)’’.

Bilag B2’s synspunkter er modsat mere af idealistisk karakter i og med, at Enhedslistens forsvarsordfører

Nikolaj Villumsen, påpeger at staterne ikke er eneaktører i forhold til bekæmpelsen af Islamisk Stat, da han også har tiltro til, at de substatslige aktører også kan bekæmpe Islamisk Stat– i dette tilfælde, kurderne i den nordlige del af Syrien.

Bilag B3 lægger stor vægt på, hvorfor partierne vil føre en aktivistisk udenrigspolitik mod Islamisk Stat, og det beskæftiger bilag B1 og B2 sig overhovedet ikke med.

Som Ole Wæver skriver, så er det vigtigt for partierne at føre en aktivistisk udenrigspolitik, fordi det bakker den folkelige opinion op om.

Her kunne der inddrages Molins model og især begreberne interessefaktor, opinionsfaktor og den parlamentariske faktor til at beskrive Ole Wævers syn på de enkelte partier

fordi han mener, at partierne kun vil føre en krigsførende tilgang for at tilfredsstille deres vælgere og de andre partier, og dermed opnå mere magt i det politiske system.