Reaktionshastighed | Rapport

Indholdsfortegnelse
Teori: 3
ØVELSE I REAKTIONSHASTIGHED DEL 1 5
Formål: 5
Hypotese 5
Fremgangsmåde 5
Illustration 6
Måleresultater 6
Diskussion/fejlkilder 7
Konklusion 7
ØVELSE I REAKTIONSHASTIGHED DEL 2 8
Formål 8
Hypotese 8
Fremgangsmåde 8
Illustration 9
Måleresultater: 9
Diskussion og fejlkilder 9
Konklusion: 10
Opgaver: 10
SUPPLERENDE ØVELSE I REAKTIONSHASTIGHED 12
Formål 12
Hypotese 12
Fremgangsmåde 12
Illustration 12
Måleresultater 13
Diskussion/fejlkilder 15
Konklusion 16
Opgaver: 16

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teori:
En kemisk reaktion kan foregå når der sker sammenstød mellem partikler af forskellige stoffer. Disse partikler skal have tilstrækkelig høj hastighed for at reaktionen kan forløbe.

Hvis ikke partiklerne har en stor nok hastighed, vil de ikke reagere med hinanden og derved vil der ikke foregå en reaktion. (“Reaktionshastigheder | Alt om HTX kemi Wikia | Fandom”) Ved kemiske reaktioner undersøger man ofte hastigheden fra reaktant til produkt, i den simpleste form: A  B.

Hastigheden for en reaktion kan regnes ved hjælp af formlen:
v = (Δ[stof])/Δt

Reaktionshastighed måler hvor meget stof der omdannes pr. tidsenhed målt i sekunder.
Reaktionshastigheden afhænger af hvilke stoffer der reagerer, da alle stoffer ikke reagerer lige hurtigt. D

ette afhænger altså af metallernes spændingsrække, da denne fortæller noget om, hvilke metaller der kan reagere med hvilke.

Spændingsrækken er en liste over alle metallerne, der beskriver hvor de er anbragt i rækkefølge efter hvor villige de er til indgå i kemiske forbindelser som oftest benyttes i forhold til kemiske reaktioner med syre.

De metaller der er anbragt til højre, er bedre til at holde på deres elektroner. Metallerne til venstre har mere løse elektroner, der kan fare ud og reagere med stoffer i nærheden.

Derfor kalder man også metallerne til venstre for uædle, mens dem til højre kaldes ædle, de beholder i højere grad deres egenskab. Den positive elektrode (der mister elektroner) kaldes en anode. Den negative elektrode (der modtager elektroner) kaldes en katode. (“Spændingsrækken | VG3”) .

- Anode
- Katode

Reaktionshastigheden afhænger desuden af 5 parametre.
Reaktanternes koncentrationer: Ved stigende koncentrationer stiger reaktionshastigheden. Koncentrationen har det at sige, at jo flere partikler der er til stede, jo mere reaktion.

Koncentrationen er jo et mål for antallet af partikler, og derfor vil der ske flere reaktioner jo flere partikler der er. I og med der vil komme flere reaktioner vil reaktionshastigheden øges.

En reaktants overfladeareal ved heterogene reaktioner: Når man findeler de faste stoffer som indgår i en kemisk reaktion, vil man opnå en højre reaktionshastighed.

Det er nemlig sådan, at ved heterogene reaktioner, hvor kemiske reaktioner mellem to stoffer, som ikke har samme tilstandsform, skal stofferne røre hinanden via overfladen.

For at en reaktion øger sin hastighed skal overfladen hvor de to stoffer reagerer på også være stor. Dette kan ske ved at brække det i flere stykker eller ved pulverisering af metaller.

Ved pulverisering øges reaktionshastigheden mest muligt, da overfladen her er større end ved et helt stykke metal. Altså er den overflade hvorpå partiklerne mødes altafgørende, da større overflade giver større reaktionsmuligheder og altså højere reaktionshastighed.

Temperaturen: Ved stigende temperatur opnås en højre reaktionshastighed. Dette skyldes, at molekylernes fart er højere i varmt vand, og dermed sker der flere sammenstød, der giver mere fordeling. Reaktionshastigheden stiger altså når temperaturen hæves. En tommelfingerregel er, at reaktionshastigheden fordobles, når temperaturen stiger 10 grader.

Katalysator: Ved brug katalysator nedsættes den nødvendige aktiveringsenergi, hvorved reaktionshastigheden forøges. En katalysator er et stof, som forøger reaktionshastigheden for en kemisk proces uden selv at blive forbrugt ved reaktionen.

Katalysatoren indgår i elementarreaktionerne, men indgår ikke i bruttoreaktionen. Her laves en katalyse. Når man snakker om katalysatorer bruges homogene og heterogene processer meget.

Ved homogen katalyse har katalysatoren der er tilsat samme tilstandsform som reaktanterne og hvor heterogen katalyse er hvor katalysatoren ikke har samme tilstandsform som reaktanterne.