Indledning
Kemiske reaktioner er noget, der sker hvert sekund af hver dag. Når man tænker på alle de reaktioner, der forløber på en dag, er det oftest produktet af reaktionen man tænker på.
Dog er der meget mere bag reaktionen end bare produktet fra reaktanterne. Herunder er blandt andet hastigheden på reaktionen, også kaldet reaktionshastigheden.
Reaktionshastigheden beskriver nemlig hvor hurtigt reaktanterne blandes sammen og dermed bliver til produktet.
Jeg vil derfor i denne opgave redegøre for det kemiske begreb reaktionshastighed, herunder bestemmelse af reaktionsorden og elementarreaktioner, samt for og fortolkning af det matematisk begreb væksthastighed.
Jeg vil desuden bruge de udleverede data for forsøget “Reaktionshastigheden mellem persulfationer og iodidioner” til at opstille en model for reaktionshastighedens afhængighed af hhv. persulfatkoncentrationen og iodidkoncentrationen.
Herefter vil jeg bruge den opstillede model til at bestemme et hastighedsudtryk for reaktionen. Jeg vil derudover lave en vurdering af resultatet, dels ud fra den matematiske model, dels ud fra de eksperimentelle betingelser for forsøget.
Ligeledes, vil jeg lave en vurdering af, hvorvidt resultatet af hastighedsudtrykket fra min opstillede model, stemmer overens med den teoretiske værdi af hastighedskonstanten på 1.610−3 M−1s−1 ved 298 K.
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
Indledning 4
1. Reaktionshastighed 5
- 1.1 Elementarreaktioner 5
- 1.2 Reaktionsordner 6
Væksthastighed 9
Forsøg om reaktionen mellem persulfationer og iodidioner 10
Vurdering og sammenligning 14
Konklusion 15
Litteraturliste 17
Bilag 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når man så mikroskopisk går ind og beskriver hvad der sker i reaktionen på modellen, lægger man mærke til energien i reaktionen, herunder specielt den kinetiske energi, da partiklerne jo bevæger sig omkring hinanden.
Den kinetiske energi er selvfølgelig også relevant grundet sammenhængen med hastigheden for reaktionen.
Når man går ind og undersøger modellen mikroskopisk, undersøger man hvert enkelt trin i reaktionen. Det vil altså betyde, at man undersøger en elementarreaktion.
Elementarreaktioner er altså det man kalder de reaktionstrin, der forløber i et reaktionsskema. Elementarreaktionerne tilsammen kalder man reaktionsmekanismen.
Når så alle reaktionsmekanismerne for en reaktion er bestemt, kan man derefter finde et hastighedsudtryk for reaktionen.
---
Ved den tidligere nævnte bestemmelse af reaktionshastigheden, ville metoden primært kunne bruges til det bestemte forsøg.
Det vil altså betyde, at hvis man gentog forsøget med andre premisser, ville den fundne reaktionshastigheds ikke kunne bruges til andre gentagelser af forsøget, da denne metode ikke kan generaliseres.
I stedet kan man bruge et hastighedsudtryk, som giver mulighed for sammenligning af reaktionshastigheder.
Udtrykket for denne metode ser således ud:
v=k•[A]^m•[B]^n
Her er k en konstant, kaldet hastighedskonstanten, der er afhængig af temperaturen og aktiveringsenergien for reaktionen. m og n er hvad man kalder for reaktionsordner. Reaktionsordner bestemmes eksperimentelt og kan være af små hele tal, ofte 0, 1 eller 2.
I udtrykket kan man se, at den aktuelle stofmængdekoncentration for A vil være af orden m og for B vil stofmængdekoncentrationen være af orden n. For at finde den samlede orden for reaktionen skal man derfor sige m+n.
Skriv et svar