Indholdsfortegnelse
1.1 Formål:
2.1 Hypotese:
3.1 Teori:
3.2 Koncentrationers betydning i forhold til hastigheden:
3.3 katalyse:
3.4 heterogene og homogene reaktioner:
3.5 hastighedsudtryk:
3.6 Reaktionshastighed på thiosulfat-ionen
3.7 Temperaturens betydning
3.8 Thiosulfat og syre:
4.1 Materialer:
5.1 Fremgangsmåde til forsøg 1 og 2:
5.2 Forsøg 1:
5.3 Forsøg 2:
6.1 Databehandling forsøg 1:
6.2 Databehandling forsøg 2:
7.1 Diskussion:
8.1 Konklusion:
Efter behandling
1. og 2. Beregning af delta, og begrundelse af anvendelse af delta
3. Afbild delta
4. Hvorfor [H+]
5. Hastighedsudtryk
7. Temperaturens betydning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1) Formålet med forsøget var at undersøge, hvordan reaktionshastighederne afhænger af reaktanternes koncentrationer ved brug af initialhastigheden, hvor vi målte på reaktionshastigheder, gælder ved koncentrationerne i starten af forsøgene.

2) At undersøge hvilken betydning temperaturen har for reaktionshastigheden.

---

Når der snakkes om kemiske reaktioners hastighed, er der tale om at hvilket stof der reagere. Som et eksempel, kan man tage noget zink og putte ned i noget svovlsyre.

Her ville man tydeligt kunne se at, de to grundstoffer reagere forholdsvist langsomt, i forhold til, hvis man erstattede zink med magnesium.

Ved kemiske reaktioner, variere det hvad for nogle reaktioner der tager lang tid og hvilke der tager kort tid.

Her er et eksempel på et hverdagsproblem for mange gamle biler - hvor at rust kommer til stede, vi ved allesammen godt hvor lang tid det endelig tager.

Et eksempel på en meget hurtig reaktion kunne være, en syre basereaktion, hvor reaktionshastigheden går meget hurtigere end rust på bilen.

Nu hvor vi i dette forsøg skal undersøge hastigheden på en kemisk reaktion, skal vi finde en reaktion, som kan foregå under et acceptabelt niveau. I vores forsøg er det tilfældet at det er reaktionen mellem thiosulfat og syre.

---

For at en ion og et molekyle vil reagere med hinanden, er de nødt til at støde sig sammen. Dog er det ikke ved alle sammenstød der sker en reaktion.

For at der bliver dannet en reaktion, siges det at det kun de kraftigste sammenstød, der skal til for at få dannet en reaktion. ved hurtigere reaktionshastighed, gælder det at:

jo størrer de reagerede ioner og molekylders koncentration er, jo flere sammenstød sker der pr. tid. Det er det vi prøver at få påvist i forsøget.

Dog findes der også noget der hedder en 0’te ordens reaktioner, hvor at koncentrationen ikke har nogen betydning. Ved 0’te ordens reaktioner gælder at:

• Hastighedsudtrykket = v=k
• Den lineære form = [A] =[A]0 - kt

Dette vil sige at hvis man bruger koncentrationen som funktion til tiden t, ville det sige man får en ret linje, hvis at reaktionen er nulte orden.