Indledning
En vedvarende higen efter at akkumulere flere materielle ting og et ligegyldigt forbrug.

Følelsen af at være forvirret og ude af stand til hverken at slappe af eller koncentrere sig er noget du med garanti kender til.

Konstant bombarderes vi med nye indtryk fra diverse sociale medier om alt lige fra den perfekte villa til den lækreste topmodel og til ligegyldige menneskers holdninger til whatever.

– abstrakt Fænomenet rastløshed kan i vores samfund nærmest lyde som en almenkendt sygdom, men er nærmere et karaktertræk som alle mennesker i det senmoderne samfund besidder i større eller mindre omfang.

Uddrag
Krarup oplever her modernitetserfaringen, hvor hun i sit voksne liv føler frihed i samme grad, som hun føler fremmedgjorthed.

Alle muligheder er åbne, men den permanente refleksion over hvorvidt en specifik beslutning er den rette eller ej, gør hele tilstedeværelsen til en altoverskyggende tåge.

Denne følelse er, som Krarup ser det, nærmest kollektiv for hendes generation, og rastløsheden er til fordi ”vi er bange for at gå glip af noget”.

Helt kriseagtigt lyder det, men glipper du den seneste nyhed, er du også i fare for at misse den næste samtale.

Krarup har en opfattelse af, at hvis der foregår en masse ting, som man ikke er en del af, fremkalder det en følelse af, at der er noget bedre ude i verden, som man ikke er en del af.

Men måske mangler vi bare en sammenhængskraft? […] ”En idé, noget at tro på; at lave noget, der giver mening; faste holdepunkter; en indre ro”.

Krarups grublerier over, hvad baggrunden for rastløsheden er, er mange. Den ubegrænsede mængde af ting vi regelmæssigt får smidt i hovedet, forvirrer os, fordi alle mulighederne gør det svært at træffe en fast og endegyldig beslutning.

Men for Krarup er denne dynamik og intensitet noget, som hun tilsyneladende heller ikke ønsker at skære fra i sin tilværelse:

”Lige så meget som jeg søger trygheden og roen, lige så meget har jeg brug for usikkerheden og uroen som en adrenalin pumpende drivkraft til hele tiden at komme videre og hele tiden søge nye veje.”