Rastløshed – denne jagen efter noget | Analyse | Anne Krarup

Indledning
En vedvarende higen efter at akkumulere flere materielle ting og et ligegyldigt forbrug. Følelsen af at være forvirret og ude af stand til hverken at slappe af eller koncentrere sig er noget du med garanti kender til.

Konstant bombarderes vi med nye indtryk fra diverse sociale medier om alt lige fra den perfekte villa til den lækreste topmodel og til ligegyldige menneskers holdninger til whatever.

Fænomenet rastløshed kan i vores samfund nærmest lyde som en almenkendt sygdom, men er nærmere et karaktertræk som alle mennesker i det senmoderne samfund besidder i større eller mindre omfang.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det kan i dag være svært ikke at føle sig rastløs, når vi hele tiden har sociale medier, forbrug, brands, image og kropsudseende i baglommen.

Vi afviger i stor udstrækning fra de erhverv vores forfædre beskæftigede sig med, det traditionelle er blevet afløst af det moderne, og livet tænkes ikke længere ud fra et landsbyfællesskab.

Man har i dag friere tøjler end nogensinde før. Men denne frihed er, ifølge Anne Krarup, tilsyneladende ikke helt problemfri.

Hun skriver følgende i sin artikel: ”Efter mange års fast støtte og hjemlig tryghed står vi pludselig en dag og føler os på en gang forladt og fri:

frygtelig alene og frygtelig fri til at gøre lige hvad man vil.” Krarup oplever her modernitetserfaringen, hvor hun i sit voksne liv føler frihed i samme grad, som hun føler fremmedgjorthed.

Alle muligheder er åbne, men den permanente refleksion over hvorvidt en specifik beslutning er den rette eller ej, gør hele tilstedeværelsen til en altoverskyggende tåge.

Denne følelse er, som Krarup ser det, nærmest kollektiv for hendes generation, og rastløsheden er til fordi ”vi er bange for at gå glip af noget”.

Helt kriseagtigt lyder det, men glipper du den seneste nyhed, er du også i fare for at misse den næste samtale.

Krarup har en opfattelse af, at hvis der foregår en masse ting, som man ikke er en del af, fremkalder det en følelse af, at der er noget bedre ude i verden, som man ikke er en del af.

Men måske mangler vi bare en sammenhængskraft? […] ”En idé, noget at tro på; at lave noget, der giver mening; faste holdepunkter; en indre ro”.