Opgavebeskrivelse
Putin har en plan. Men hvad går den egentlig ud på? Forholdet mellem Putins Rusland og Vesten er elendigt (igen). Men sådan har det ikke altid været.
Indholdsfortegnelse
For Selv Om Det Kan Være Svært at Huske Midt I Denne
Hvis Det Var Putins Plan at Gøre Russerne Stolte
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De spørgsmål har utallige mennesker forsøgt at finde svar på, og jeg har til denne artikel ledt efter dem i en bunke bøger og et par dokumentarfilm.
Og hos Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Her kommer først hans helt korte svar.
“Der er jo nok en stor plan om et eller andet – både noget indenrigspolitisk og noget udenrigspolitisk.
Men samtidig er det måske sådan, at den helt store plan faktisk bare handler om at fastholde magten, altså at sikre, at regimet kan overleve,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
---
Et par dage senere holdt Vladimir Putin sin årlige tale til nationen, hvor han advarede Vesten om ikke at krydse den røde linje.
“Vi ønsker ikke at brænde broer, men hvis nogen misforstår vores gode intentioner som svaghed, vil vores reaktion være asymmetrisk, hurtig og hård,” sagde han.
En uge senere forbød Rusland en række EU-spidser, blandt andet formanden for Europa-Parlamentet, at rejse ind i Rusland, som svar på de sanktioner, der i flere år har forbudt en række navngivne russere at rejse ind i EU.
Den mentale koldkrigs-alarm gik i gang i de europæiske hovedstæder, da russiske tropper rykkede nærmere Ukraines grænser, og selv om de endte med at blive trukket tilbage, var signalet ikke til at tage fejl af.
“Det vidner om sådan en russisk dristighed,” siger Flemming Splidsboel Hansen om de seneste diplomatiske bataljer.
Men den dristighed bliver først rigtig tydelig, når man ser det i en større sammenhæng. “Når vi kigger på de mange sager, der har været, så er det, som om der er ved at ske noget,” siger Flemming Splidsboel Hansen også.
I årevis har Rusland, EU og USA været på kant over først annekteringen af Krim fra Ukraine, siden krigen i Syrien og senest forsøget på at forgifte oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.
En måde at fatte omfanget af uenigheder på er at kaste et blik på Europa-Parlamentets seneste resolution om Rusland, hvor anklagerne mod Rusland er opstillet i punktform med et bogstav for hvert punkt– listen når til bogstavet T, før den slutter.
Skriv et svar