Indholdsfortegnelse
Fællesdel
Delopgave A
- Spørgsmål 2
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Grafen ovenover viser sammenhængen mellem prisen på en pakke cigaretter, i danske kroner, og andel af rygere i procen t.
Som det ses på grafen, er prisen indsat som den uafhængige variabel, og rygere som den afhængige. Det skyldes at prisen er den afgørende faktorer for hvorfor befolkningen ryger, i forhold til den graf, og ikke omvend t.
Det ses på a-værdien, som har en negativ hældningskoefficient, at for hver krone prisen stiger med, falder andelen af rygere med 0.186168%.
Vores b-værdi viser simpelthen bare hvor grafen ville ende hvis den fortsatte mod y-aksen. Til sidst finder vi r2-værdien, som vi kan udlede fra at prisen har et forklaringsgrundlag på 38%.
Det betyder altså at der er 62% af andre grunde til at forklare hvorfor folk ryger. Dette kan skyldes de mange afvigere, som f.eks.
Frankrig, der med en pris på 45 kr. pr. pakke, stadig har en andel af rygere på 20,5% Det er en vis usikkerhed, men stadig udledes det, at en forøgelse af prisen på cigaretter vil aftage efterspørgslen på cigaretter .
Ligeledes kan man indføre en politisk afgift på cigaretter, som for eksempel tobaksafgiften, som Danmark har indført. Dette vil ændre prisen, og dermed ændre efterspørgslen, hvilket føre til lavere udbud.
Det kan dog være svært at sige noget om tendensen efter 45 kr., eftersom grafen kun besidder to eksempler.
---
Bilag A1 er et uddrag af artiklen ”Vi er så vilde med at putte børn i kasser”, skrevet af Janni Iben Stevn Hansen. Den tager som udgangspunkt et stikmodsat holdningspunkt til A3.
Hansen mener grundlæggende at det er samfundet, der skaber de normative kønsroller vi ophæver. Det ses blandt andet på hendes udtalelse om ”samfundets uskrevne regler”.
Socialiseringen spiller her en aktiv rolle i forventningerne til piger og drenge, da det er indlæringen af samfundets regler og normer.
Herimod finder vi Bilag A3. Et uddrag af artiklen ”Lad nu drenge være drenge og piger være piger” af Martin Jonassen. Jonassen skriver følgende: ”Det er altså et opgør med naturens orden og på forskellene mellem kønnene”.
Her menes det altså at der er biologiske forskelle på piger og drenge, som medfører de kønsforskelle man ser i samfundet. Hansen mener derimod, at stereotyperne er noget børnene bliver pålagt.
Det vil sige at samfundsstrukturer påvirker aktøre n. Hansen holder et internt fokus, når hun pålægger samfundets kultur ansvaret for kønsrollerne.
Dette kan understøttes af Foucaults tilgang til socialiseringe n, som hævder at vi har et grundlæggende ønske om at være ”normal”. Her vil Hansen bryde om med den normalitet, hvorimod Jonassen omfavner den.
Der hvor bilagene mødes på sin vis, er holdningen til det at være forskellig. Jonassen mener at de grundlæggende forskelle mellem kønnene skal accepteres
hvorimod Hansen ikke mener der er nogen grundlæggende forskelle, men det at være anderledes skal accepteres.
Hansen påpeger hvordan noget så banalt som en dreng, der leger med traktorer, ikke nødvendigvis skyldes at han er en dreng, og sådan er drenge, men derimod den primære socialisering, hvor forældre har indflydelsen.
Skriv et svar