Indledning
Novellen ”Pretty Pictures” er skrevet af Klaus Rifbjerg og stammer fra novellesamlingen ”Andre tider”, som udkom i 1997.
Klaus Rifbjerg er en dansk forfatter, som debuterede med digtsamlingen ”Under vejr med sig selv” i 1956, og gjorde ham til en af landets førende forfattere.
Hans litteratur kendetegnes især ved hans erindringsevne. Dette er også tilfældet i novellen ”Pretty Pictures”, som er er en hverdagsnovelle.
Hovedpersonen har en indre konflikt med sig selv i forhold til Kirstens sprog og væremåde. ”Pretty Pictures” har også mange af genretrækkene til novellen, da der er få vigtige personer, en åben slutning og et kort handlingsforløb i fortællingen.
Uddrag
Hans kæreste Kirsten er en ung og smuk danserinde som arbejder ved balletten og beskrives som den perfekte kæreste, og ifølge hovedpersonens mening, sættes hun på en piedestal, som i dette tilfælde demonteres ved hjælp af en masse billeder af hende (side 1, linje 27-28), så alle kan se hvor perfekt hun er skabt, hun er blot til skue og skal kun ses, og ikke høres.
Derfor gener det også hovedpersonen i høj grad, at Kirsten taler med en accent, der lyder jysk (side 3, linje 25-26), da hun er formentlig vokset op på landet.
Hovedpersonens forhold til kæresten beskrives ikke særlig lykkeligt, og det virker lidt overfladisk, da han ikke rigtig interesseret sig i, hvad hun laver.
Man hører ikke noget om hendes tanker og følelser for kæresten, og man undrer sig over, hvorfor hun bliver hos ham.
Det virker som om, hun er ved at trække sig tilbage fra ham, for i teksten beskrives, at hun bliver mere og mere stille, når han er sammen med sine venner, og den aften, hvor novellen foregår, forlader hun herreværelset.
Novellen er skrevet i datid med et lineært handlingsforløb, da handlingen foregår i en kronologisk rækkefølge, hvor handlingen strækker sig over en aften, hvilket har den virkning, at det er nemmere at finde rundt i tid og sted, dog forekommer der tilbageblik et par steder i novellen, f.eks. tænker hovedpersonen tilbage på hvordan han så ud engang (side 2 linje 5-9), samt alle de braste forhold til danserinder, han har haft gennem tiden (side 1 linje 14-15).
Fortællertypen i novellen er en personbundet 3. persons fortæller med indre synsvinkel, da det primært er hovedpersonens følelser og tanker om især Kirsten, der beskrives.
Hvor de resterende personer i novellen omtales som ’han’ og ’hun’, og beskrives fra en ydre synsvinkel, gennem deres handlinger samt gennem hovedpersonens tanker om dem - udtagen et enkelt sted, hvor fortælleren kender til hovedpersonens venners forestillinger om, hvad hovedpersonen og Kirsten laver sammen (side 1-2 linje 38-2).
Dette gør først og fremmest, at vi som læsere opfatter hovedpersonen som en hovedperson, da vi får et unikt indblik i hans tanker, følelser og handlinger gennem hele novellen, samt giver os et indblik i, hvordan vennerne tænker.
Men grundet mandes syn på sig selv og de danserinder, han har været sammen med, gør fortælleren til en upålidelig fortæller, da de indgående situationer og personer kun beskrives gennem hovedpersonens synsvinkel.
Hovedpersonen er tilbøjelig til at beskrive sig selv som fejlfri og perfekt; ”Nu var håret formskåret og skoene pudset, så̊ man kunne spejle sig i dem.” (side 2 linje 8-9), hvilket indikerer, at han har et forvrænget syn på sig selv.
Skriv et svar