Indledning
Mange unge kæmper i dag med at føle sig utilpasse i deres krop. De føler de skal se, gøre og være på en bestemt måde, på grund af deres køn.
Samfundet har blandt andet gennem medier været med til at opbygge nogle bestemte kønsstereotyper - En pige kan godt lide farven lyserød og danser ballet.
En dreng kan godt lide farven grøn og går til fodbold. Men hvorfor er det sådan? Dokumentarserien ”Ponylove” fra 2022, ligger op til at undersøge, hvordan kønsstereotyper bliver fremstillet i dag.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Allerede i det moderne gennembrud var der klare kønsstereotyper. Det kommer blandt andet til udtryk i dramaet: ”Et dukkehjem” fra 1879 af Henrik Ibsen.
Her bliver man lukket ind i et, hvad man i dag vil kalde, ”gammeldags ægteskab”. Manden Helmer er højt uddannet, og konen Nora går hjemme med børnene.
De lever sig ind i deres ”roller”, som mand og kvinde. I den periode havde kvinder ikke meget at skulle have sagt og de var først underlagt deres far og herefter deres mand.
Nora gør og føler ligesom som hendes mand, fordi kvinde stereotypet var sådan dengang. Derudover er dramastykket, med til at vise hvor svært det kan være at gå mod disse kønsstereotyper:
Helmer er en egoistisk mand, og da der opstår en krise i ægteskabet, lægger han alt ansvaret over på Nora. Det var ikke hvad Nora havde forventet af sin mand.
Da problemet løses, er alt godt ifølge Helmer, men ikke ifølge Nora. Hun indser, at hun har været en dukkehustru, der altid har gjort og følt ligesom hendes mand.
Det vil hun ikke mere, og hun beslutter at gå fra mand og børn. Hun vil ud at lære noget selv, uden hjælp fra en mand!
Dramastykket er et godt eksempel på, hvor længe kønsstereotyper har eksisteret og hvordan de blev fremstillet under det moderne gennembrud.
Skriv et svar