Indledning
Jeg er vild med de gamle James Bond-film, hvor der ingen tvivl er om, at Bond er en ægte mand, og kvinderne er ægte kvinder. Der er lynhurtige biler, afgørende beslutninger, fyldige læber og slanke ben i overflod.

Det er virkelig en kønsstereotyp, der gør indtryk, og Bond-filmene fra den æra var ikke de eneste, der udnyttede den. Mediebilledet var præget af denne lidt gammeldags opfattelse af køn, men relationen mellem kønnene har ændret sig siden da.

Spørgsmålet er, hvordan mediebilledet har udviklet sig i takt med ændringerne i kønsrelationerne? Pernille Glavind Olsson og Jesper Stein Larsen har forfattet artiklen "Vingeskudte mænd i frit fald" fra Jyllands-Posten den 2. marts 2014.

Her skitserer de nogle meget anderledes kønsstereotyper i medierne, end dem vi kender fra Bond-æraen. Men hvorfor benytter medierne sig egentlig af stereotype kønsfremstillinger? Og hvordan påvirker disse os?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kasper Nielsen ser ikke stereotyper som et problem. Han er forfatteren bag debatartiklen "Det kan være befriende at hvile i en kønsstereotyp forestilling", hvor han argumenterer: "For mig ser kønskategorierne ud til at tjene et bestemt formål for de fleste mennesker: De aflaster deres sind.

Kønsstereotyperne tilbyder en fortælling, som man kan abonnere på, og er det ikke netop det, mange savner i vores postmoderne og fortryllelsesløse verden?" Måske er der noget sandhed i det.

Verden er allerede abstrakt og forvirrende nok, som den er. For at undgå at forvirre os selv endnu mere har vi brug for faste holdepunkter. Kønnet følger med os fra fødslen, og måske er der ingen grund til at ændre vores faste opfattelser af det.

Men det er også vigtigt at huske, at medierne har en stor magt. Gennem fiktive fortællinger kan medierne beskrive og forstærke de tendenser, der findes i samfundet.

"Vingeskudte mænd i frit fald" udforsker, hvordan mediebilledet af mænd har ændret sig, hvor mændene nu fremstilles som "desillusionerede og følelsesmæssigt amputerede mænd", ifølge Andreas Halskov.

Mediebilledets stereotypisering må på en eller anden måde afspejle virkeligheden. Når mænd og kvinder portrætteres på en bestemt måde i dag, skyldes det noget, der foregår i vores samfund.

Jeg forestiller mig, at især kampen for ligestilling mellem kønnene må have påvirket mediernes fremstilling af kønnene.