Indledning
Hvilke konsekvenser bærer sprogbrugen i medierne for samfundsdebatten og samfundslivet? Sprogbruget i medierne er nemlig indenfor de nyere år udviklet sig særdeles og medierne har opnået større magt grundet udtalelserne og det voldsomme sprogbrug fra menneskene som udnytter medierne.
Sprogbrugen i medierne kan utrolig nemt udvikles til noget negativt overfor de medmennesker som læser opslaget fra en ven eller kendis. Os mennesker ved ikke hvad sarkasme er og hvornår den udnyttes, dette er i hvert fald utrolig svært at genkende i et Facebook opslag eller en privat besked.
Dette sker når vi ikke kan se ansigtsudtrykkende på de mennesker som slår ting op, som eventuelt kan forekomme stødende grundet sprogbrug overfor medmenneskerne som læser disse ting via. Medierne.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sprogbrugen i medierne er gået hen og blevet en del hårdere end for blot få år siden. Dette mener journalisten Svend Johannesen også i sin artikel ”Medierne går amok i en voldsrus over valgkampen” som blev udgivet i september 2011. I teksten kommer Svend Johannesen ind på hvordan sprogbruget i medierne er blevet hårdere og mere arrigt end tidligere.
I valgkampe bliver der ofte udnyttet metaforer for krig og større kamp. Dette er tydeligt i de første linjer, hvor Svend Johannesen har taget udgangspunkt fra partiers udtalelser: ” De konservative »frygter et blodbad«, »Vestager1 smadrer oppositionen« og vælgerne giver »blåt øje til regeringen«” Allerede her er det tydeligt at se de mange metaforer for krig og kamp.
Dette kan i længere varighed gå hen og blive et større problem hvis den voldsomme og sensationsprægede tone påvirker vores menneskers måde at handle og tænke på i en negativ retning.
Dog kan det også anses som værende tomsnak, for alle disse arrige udtalelser aldrig bliver taget til handling og, at de i bund og grund ikke har hold i noget.
Skriv et svar