Polen og Danmark | IØ terminsprøve | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
1. Forklar, med inddragelse af relevante beregninger, hvad tallene i bilag 1 viser om udviklingen i levestandarden i Polen. Kommenter beregningerne.

2. Der kommer i disse år en del arbejdskraft til Danmark, og en relativt stor del af dem er ufaglærte.
a) Forklar med udgangspunkt i bilag 2 hvordan lønniveauet i Polen og Danmark påvirker udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft i de to lande.
b) Analyser, på baggrund af bilag 2, 3 og 4, hvordan udbuddet af ufaglært arbejdskraft påvirker lønnen og beskæftigelsen i Danmark.

3. I bilag 5 ses det, at EU's beskæftigelseskommissær har fremsat et forslag om mindsteløn på 60% af medianlønnen i hvert medlemsland. Medianlønnen i Danmark er af Danmarks Statistik opgjort til 235,02 kr. i 2018.
- I Danmark vil det betyde en EU-fastsat mindsteløn på ca. 141 kr. i timen. Denne mindsteløn skal gælde for hele arbejdsmarkedet. I bilag 2 fremgår det, at mindstelønsatsen i bygge- og anlægssektoren er aftalt til 126,15 kr. Dermed vil EU-mindstelønnen altså være højere.
- Diskuter, med udgangspunkt i bilag 2, 3, 4 og 5 konsekvenserne for indkomstfordelingen og de offentlige finanser af at indføre en mindsteløn i Danmark på 141 kroner i timen.

4. Analyser, på baggrund af bilag 6, årsagerne til den økonomiske vækst i Polen i 2020.

5.
a) I bilag 7 nævnes: ”Polen får i dag omkring 80% af sin strøm fra kul, og den grønne omstilling bliver hård og dyr”. Forklar kort hvad der menes med citatet.
b) Vurder med udgangspunkt i bilag 6 og 7 og dine øvrige besvarelser, årsagerne til Polens nej til klimaneutralitet i 2050. Inddrag begreberne konkurrenceevne, realindkomst og økonomisk vækst.

Uddrag
I disse beregninger er der foretaget indeksberegninger af Polens samlede BNP, deres befolkningstal og deres BNP pr. indbygger.

Ud fra disse beregninger ses det, at der har været en yderst positiv udvikling i Polens samlede BNP siden 1994.

Her ses det nemlig, at der er sket en stigning i Polens samlede BNP på næsten 900% i løbet af årene. Derefter ses det, at der faktisk er sket et fald i Polens befolkning, hvor der er sket et fald på 1,5%.

Det vil altså også sige, at der er sket en kæmpe stigning i Polens BNP pr. indbygger. Da der er sket en stor stigning i landets samlede BNP, imens der er sket et fald i deres befolkningstal, er der sket en endnu større stigning i deres BNP pr. indbygger. Denne er nemlig steget med hele 912% siden 1994.
Ifølge disse beregninger er der altså sket en massiv stigning i produktionen i lande, hvilket betyder en stigning i befolkningens indkomst.
Dog er der en del usikkerhedsfaktorer ved måling i BNP pr. indbygger.

Den store stigning i BNP pr. indbygger kan nemlig betyde, at der er opstået en større økonomisk ulighed i Polen.

Det kan altså være, at der er dele af befolkningen, som er blevet meget rigere, imens en anden del af befolkningen ikke har haft en lige så stor stigning i deres indkomst.

Desuden bliver BNP opgjort i markedspriser, hvilket kan betyde, at Polens BNP faktisk ikke er lige så høj, som det er antaget i disse beregninger.

Det kan ske, da der i markedspriserne medregnes moms og afgifter, hvilket gør varerne dyrere, uden at der egentlig er sket en stigning i produktionen.

Dog kan det konkluderes ud fra disse beregninger, at der er sket en stor stigning i levestandarden i Polen, da indbyggerne har fået en langt højere indkomst, end det før var tilfældet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu