Indholdsfortegnelse
1. Forklar, med inddragelse af relevante beregninger, hvad tallene i bilag 1 viser om udviklingen i levestandarden i Polen. Kommenter beregningerne.

2. Der kommer i disse år en del arbejdskraft til Danmark, og en relativt stor del af dem er ufaglærte.
a) Forklar med udgangspunkt i bilag 2 hvordan lønniveauet i Polen og Danmark påvirker udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft i de to lande.

b) Analyser, på baggrund af bilag 2, 3 og 4, hvordan udbuddet af ufaglært arbejdskraft påvirker lønnen og beskæftigelsen i Danmark.

3. I bilag 5 ses det, at EU's beskæftigelseskommissær har fremsat et forslag om mindsteløn på 60% af medianlønnen i hvert medlemsland. Medianlønnen i Danmark er af Danmarks Statistik opgjort til 235,02 kr. i 2018.

I Danmark vil det betyde en EU-fastsat mindsteløn på ca. 141 kr. i timen. Denne mindsteløn skal gælde for hele arbejdsmarkedet. I bilag 2 fremgår det, at mindstelønsatsen i bygge- og anlægssektoren er aftalt til 126,15 kr. Dermed vil EU-mindstelønnen altså være højere.

Diskuter, med udgangspunkt i bilag 2, 3, 4 og 5 konsekvenserne for indkomstfordelingen og de offentlige finanser af at indføre en mindsteløn i
Danmark på 141 kroner i timen.

4. Analyser, på baggrund af bilag 6, årsagerne til den økonomiske vækst i Polen i 2020

5.
a) I bilag 7 nævnes: ”Polen får i dag omkring 80% af sin strøm fra kul, og den grønne omstilling bliver hård og dyr”. Forklar kort hvad der menes med citatet

b) Vurder med udgangspunkt i bilag 6 og 7 og dine øvrige besvarelser, årsagerne til Polens nej til klimaneutralitet i 2050. Inddrag begreberne konkurrenceevne, realindkomst og økonomisk vækst.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En god indikator af levestandarden i et land er BNP’et, da den viser produktionen som bliver skabt af befolkningen.

I nedenstående tabel, (indekstal af bilag 1), kan man se at Polens BNP er steget med næsten 900% i perioden, samtid som befolkningen er faldet med 1,5%.

Hvis BNP’et er steget og der er mere produktion, betyder det at landet er blevet rigere, og at befolkningens indkomst er blevet større, som medfører en højere levestandard.

Husholdningerne har flere penge og bruger flere penge, som får forbrugerpriserne til at stige, fordi der er mere efterspørgsel efter varer. Det kaldes også efterspørgselsinflation, som bliver reflekteret i tallene om de gennemsnitlige forbrugerpriser.

At forbrugerpriserne er steget.ft negativt, da deres penge ikke er lige så meget værd, som de kunne have været. Dog er BNP steget relativt mere end forbrugerpriserne, så det har ikke haft en stor indflydelse.

På trods af faldende befolkningstal er der stadig en stigning i BNP hvilket alt andet lige må betyde at levestandarden er forbedret. Dog viser tallene ikke hvilke grupper af befolkningen er blevet rigere, måske er det skævt fordelt og har skabt mere ulighed.

---

Som forklaret i opg. 2a), er Polsk arbejdskraft meget billigere end den danske. Det vil sige at mange Danske virksomheder får gavn af at ansatte polske arbejdere, fordi det formindsker deres lønomkostninger.

Når polakker kommer på det danske arbejdsmarked, kan det presse lønningerne ned generelt, fordi danske arbejdere nu skal konkurrere med polakkere. Både på job konkurrencen og på lønkonkurrencen er den udenlandske arbejdskraft med til at presse lønningerne ned.

Vi får at vide at det ikke er noget som er sket endnu, men det kan ses at der ikke længere er de samme “høje” lønstigninger som førhen hvor udbuddet af udenlandsk arbejdskraft ikke var her.

Man mener også at beskæftigelsen kan påvirkes negativt. Dette er ikke noget man har set endnu, da man stadig ser gode muligheder for stillinger og ledigheden også er faldet.

Man frygter dog at hvis konjunkturerne vender, vil det være den udenlandske arbejdskraft som vil blive efterspurgt frem for den danske hvilket ville påvirke beskæftigelsen negativt.

At polske arbejdere er billigere, ikke det eneste som påvirker lønniveauet negativt. Bare det, at der er mere udbud af arbejdskraft presser lønningerne ned, fordi der er flere som nu skal konkurrere om det samme antal jobs. Udbuddet er steget mens efterspørgslen er forblevet den samme, derfor er ligevægtsprisen nu lavere.