Indledning
”Der var en gang…” Sådan indledes de fleste fortællinger og historier. Den dag i dag kræver det mere end bare at kunne fortælle, hvad der skete dengang.

Vi har alle siddet i situationen. Skuffelsen over en form for fortælling, hvor det næsten bliver unfair. Jeg sidder for mig selv, og kan ikke undgå at tænke på, hvor mange dårlige fortællinger der er.

Men på den anden side kender vi også følelsen af en god fortælling. Men hvordan lyder den gode fortælling?

Et svar er at finde i DR-programmet ”P1 Ping Pong” sendt den 15. april 2019, hvor vi møder skuespiller Ellen Hillingsø og manuskriptforfatter Molly Stensgaard.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den gode fortælling er præget af personlighed. Det er forskelligt for person til person, hvad netop den gode fortælling skal indeholde.

Dette bliver der sat fokus på i radioprogrammet: ”Ping Pong” med Ellen Hillingsø, hvor Molly Stensgaard medvirker i. Her diskuterer de, hvad der skaber den gode fortælling.

Stensgaard mener, at der er mange modeller og skabeloner, som er lavet til at fortælle den gode fortælling, men, at det ikke gavner den gode fortælling at følge disse modeller og skabeloner slavisk.

Hillingsø fortæller, at hun i sit arbejde har fokus på formidlingen af netop den gode fortælling. Formidlingen skal have en mærkbar virkning på modtageren, for at få deres interesse: ”…

det er altid formidlingen af den gode historie, det handler om for mig. Jeg er evigt optaget af, hvordan jeg kan være med til at optimere fortællingen, få historien helt der hen eller helt der ud, hvor den rykker og rører modtageren” (0:35-55).

Formidlingen i en fortælling er det væsentlige for, hvordan historien kommer til udtryk. Man har indholdet af historien også har man formidlingen.

Dette skal gå op i en højere enhed. Der findes mange måder at fortælle en historie på, som hver og en påvirker modtageren forskelligt. Ifølge Hillingsø vil hun gerne ”røre modtageren” med formidlingen.