Indledning
Endnu engang sidder jeg i sofaen lørdag aften. Slikskålen står på bordet, jeg er afslappet og har tæppet godt omkring mine ben.
Min mor udbryder ”Nå, hvilken film skal vi se?”, og diskussionen starter altid her. Skal den indeholde spænding, være komisk, måske en af de film, man grubler over flere timer efter, eller skal det bare være en god klassiker, hvor det meste er forudsigeligt?
For hvad der egentligt menes med den gode fortælling, er vel en subjektiv opfattelse og vurdering? Der er mange former for en fortælling.
Der er de professionelle, som uddanner sig for at sælge billetter til sit teaterstykke, filmen i biografen eller sine bøger ved boghandleren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Til førnævnte gennemarbejdelse bruger manuskriptforfatterne en helt masse forskellige metoder og fortælleteknikker, hvor blandt andet berettermodellen er en af dem.
Berettermodellen er en model, som viser, hvordan opbygningen af en fortælling kan være ift. intensitet.
Modellen viser, kort sagt, at man skal begynde fortællingen stille og roligt med lav intensitet eller spændingsniveau, hvor man efterfølgende bygger mere og mere på indtil klimaks, og til sidst skruer lidt ned igen.
På denne måde bliver lytterens nysgerrighed hele tiden opretholdt, og man får derfor lyst til at høre mere.
Brugen af berettermodellen kan ses i Brødrene Grimms ”Den gyldne nøgle” (1812). Her ligges der ud med det klassiske eventyrtræk ”Der var engang” , som i berettermodellen viser anslaget og præsentationen.
Skriv et svar