Paradisæblerne | Analyse | Martin A. Hansen

Indledning
Novellen ”Paradisæblerne” er skrevet af forfatteren Martin A. Hansen, som en del af novellesamlingen ”Paradisæblerne og andre historier”. Novellen blev udgivet i 1953 i en periode præget af efterkrigstidens eksistentialisme og karakteriserer nogle af de ideer og bevægelser Heretica-modernismen var præget af.

Martin A. Hansen tilhørte denne tidsperiode og lod sig i sine værker inspirere af kristendommen i forbindelse med det enkelte individ og dets udvikling. Der kan i den kommende analyse forventes en uddybelse af de foreløbige temaer identitetsdannelse, meningen med livet og barn v. voksen.

Uddrag
”Paradisæblerne” omhandler en dreng på 12 år, der er på besøg hos sin mormor. I novellens begyndelse beskriver drengen detaljeret mormorens hjem, men fokuserer specielt på et gammeldags ur der hænger i stuen, hvorefter han oplever en form for deja-vu.

Drengen bliver i forbindelse med besøget, bedt om at tilbyde naboen nogle af de medbragte gråfinker. I det mørket falder på, og drengen skal hjem, bliver han af mormoren forsynet med en kurv med paradisæbler.

På vejen hjem bevæger drengen sig imod den tilfrosne å, trods mormorens opfordring om at tage en omvej. På vejen møder han en gammel klassekammerat ved navn Ejnar, som han falder i snak med. Efter sammentræffet går drengen videre mod åen, hvor han bevæger sig ud på den tynde is.

Herefter begynder isen at synke under ham, og han oplever vanskeligheder med at komme op.

Tilslut ender han med at komme op ved hjælp af et skub i ryggen, og kigger sig ikke tilbage indtil han er hjemme.

De fysiske miljø fremkommer som et fattigt miljø på landet, som eksempelvis bliver illustreret via mormorens og skyttens hus. Dette miljø er det dominerende miljø i novellens begyndelse, da det er her fortælleren befinder sig i starten.

Hos mormoren opstår to forskellige kontraster af miljøer, som hver især skaber en stemning. Det ene miljø der opstår i forbindelse med besøget hos mormoren, er det fysiske miljø. Her er beskrivelsen præget af fattigdom, da huset beskrives som værende småt og gammelt. ”Alt var gammelt, huset og det hele.

Mormor havde en lille stue med en vældig stor seng.” Trods det gamle og nedslidte hus, forsøger mormoren at holde det pænt og rent. ”Mormor havde strøget sandet i buede mønstre, så det mindede om lammeskyer på himmelen.

Der lugtede sødt af gemmefrugt, lavendel og renvasket tøj fra skuffemøblet, og på hylden stod evighedsblomster.” På denne måde skaber mormoren et socialt miljø, der kan opveje det fysiske miljø hun er placeret i.

Hermed får hun det bedste ud af boligen, og skaber et socialt miljø der er i harmoni og samtidigt udviser overskud. Modsætningen til denne viljestyrke om at få det bedste ud af livet, er illustreret i forbindelse med skytten og hans kammer.

Her bliver der skabt et koldt og dystert miljø, da skytten virker ligeglad og ikke gør noget ud af indretningen. Fortælleren beskriver det således: ”Han havde kun et bord, en stol og et mørkt, uredt sengested.

Der var ingen varme i den rustne ovn, og han sad i sin kavaj på stolen foran det bare vindue, hvor der hverken var gardiner eller blomster” Her får man indtrykket af at fortælleren ikke bryder sig om at befinde sig hos skytten, og hellere vil omgås i mormorens omgivelser.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her