Opgavebeskrivelse
Sammenlign de syn på Danmarks forhold til Kina, som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende viden om mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
Indholdsfortegnelse
Økonomiske og idépolitiske mål
Kære Jeppe Kofod.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 2017 var Danmarks daværende statsminister Lars Løkke på statsbesøg i Kina. Eller rettere sagt, på pandabesøg. Aftalen om de to pandaunger, der er blevet København Zoos nye trækplastre, blev her underskrevet.
Siden 1979 er den dansk-kinesiske samhandel vokset fra 300 millioner kroner til 107 milliarder kroner, hvorfor pandaerne notorisk forvandles til politiske gidsler i et spil om handelsaftaler og ressourcer.
Danmark er det 14. land i verden som er blevet foræret pandaer af Kina, og det er udelukkende Kinas tætteste venner som får lov til at få pandabjørne. Lande som ikke højlydt kritiserer Kina.
Den symbolske partnerskabsgave er i højere grad er et led i storpolitiske strategier, og indikerer, at danske handelsinteresser vejer tungere for regeringen, end kampen for udbredelsen af demokratiet og menneskerettigheder.
Kinas pandadiplomati kan betragtes som en sofistikeret brug af en naturressource, samt blød aktivisme, hvor diplomatiske midler bruges til at nå statens mål.
Da pandaerne kun er til låns, kan de tilbagekaldes af Kina når som helst, hvorved Kina tilegner sig en slags blød magt over for os.
Almindeligvis håndhæves blød magt ved økonomiske sanktioner, men pandaerne figurerer nærmere som en kulturel sanktion, hvilken Kina kan rette mod et land, hvis landet mishager Kina.
Ifølge bilag A1 ”er Danmark således også en kinesisk pandastat”, hvortil Erik Boel argumenterer for, at Danmark fører tilpasningspolitik overfor Kina, også kaldet en bandwagoning strategi.
Som en småstat opnås diverse fordele ved at følge stormagten Kina, herunder de bløde pelsdyr. Dog risikeres et aggressivt udspil fra stormagten, hvis dennes normer ikke følges.
At trække pandaerne tilbage ville være et eksempel på en passiv aggressiv modreaktion i tilfælde af, at Danmark modsiger sig Kinas agenda.
Bilag A1 argumenterer for, at vi i kølvandet af pandaaftalen ” bygger videre på en lang tradition for dansk ydmyghed over for de store lande, typisk ud fra kræmmerhensyn.”
Erik Boel antyder følgelig, at nedprioriteringen af idépolitiske mål skyldes økonomiske kræmmerhensyn, hvilket Andreas Bøje Forsby i bilag A3 betegner som ”opportunistisk tilpasningspolitik”.
Forsby mener at verdensordenen er på vej mod bipolaritet mellem stormagterne Kina og USA, hvorfor Danmark skal revurdere forholdet til begge nøje.
Han argumenterer for, at ”en portion moralsk småstatsaktivisme” tænkeligt kan holde Kinas trussel mod den liberale verdensorden i skak. Forsby og Boel er således enige i, at Danmarks nuværende forhold til Kina er problematisk.
De mener begge at Danmarks udenrigspolitik i højere grad bør forfølge idépolitiske mål, i den hensigt at beskytte de vestlige værdier, som sætter menneskerettigheder og demokrati øverst på dagsordenen.
Skriv et svar