Indledning
Dominansen i den internationale politik er ved at rykke sig fra øst til vest. Kin har løbende hen over de sidste par år oplevet en stor fremgang og vækst.
Kina som oprindeligt er en af BRIKS landene har nu skabt et stort pres mod det unipolære system med USA som den dominerende supermagt.
Med kina i spidsen som den fremtidige ledende supermagt inden for international politik, har forholden mellem Kina og de andre stater ændre sig en del.
I de tre bilag bliver vi præsenteret for tre forskellige danske synsvinkler til den måske fremtidige supermagt Kina.
Bilag A1 handler om Danmarks tidligere landformand for Europa bevægelsen, Erik Boel i forhold til Danmarks nuværende sitation og forhold med Kina.
Boel er meget kritisk over for måden Danmark agere overfor Kina. I følge Boel er Danmark i gang med en tilpasningspolitik over for Kina.
Til modsætning fra A1 menes der i B2 at Danmark indtil videre har fuglt sine idépolitiske mål, som på en måde kan skade Danmarks udenrigsøkonomiske mål.
Ligesom A1 har A3 også et meget negativt syn på Danmarks nuværnde forhold til Kina og mener også at Danmark undervuderer Kinas trussel mod den liberale verdensorden.
Bilag A2 er skrevet af Carsen Boyer Thøgersen, som er tidligere generalkonsul i Shanghai og Guangzhou.
Bilag A3 er skrevet af Andreas Boje Forsby, som er forsker ved det Nordiske institut for Asienstudier, Københavns Universitet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med andre ord skal Danmark ikke være passiv overfor Kina, og derved undgå tilpasningspolitik. Denne påstand er Thøgersen uenig i.
Ifølge Thøgersen er der mange faktorer, som befolkningstal og at vi er et lille land med få kapabiliteter, som gør det utrolig svært for Danmark at ændre noget hos kineserne.
Så en kritik af Kina vil ikke have nogle betydninger på grund af Danmarks størrelse. Hvis man ser på bilag A1, trækker Boel på forholdsvis det samme som Thøgersen når Boel siger at ”Politikerne bør åbent sige, at der, ikke mindst for et lille land, er begrænsninger i vores muligheder for at forfølge hensynet til menneskerettighederne.
Det vil befolkningen udmærket kunne forstå: Kina er en vigtig global spiller, landet er en økonomisk supermagt, og dansk erhvervsliv vil naturligvis gerne have adgang til det enorme og voksende marked.”
Her deler de begge samme holdning og anerkender, at Danmark som småstat har meget begrænsede muligheder når det kommer til at følge det idépolitiske mål overfor en stormagt som Kina, men tværtimod så fremhæver Boel at det ikke kun er Danmark, der er afhængig af Kina, men at det også omvendt.
”Vi skal ikke bare bukke og skrabe for kineserne og slet ikke på bekostning af grundloven. Glem desuden ikke, at kineserne også har brug for os.”
Kina er altså også afhængig af et lille land som Danmark på den ene eller anden måde, så der er altså interdependens mellem Kina og Danmark.
Dette betyder at Danmark ikke skal overgive sig helt for kineserne og lave tilpasningspolitik, men istedet kan Danmark lægge et pres på Kina med nogle af de idépolitiske aspekter.
Danmark kan altså igennem interdependens skabe et rum hvor der her er mulighed for at Danmark kan følge sine idépolitiske mål, overfor en stormagt som Kina.
Efter sammenligningen af de tre bilag, kan det nu konkluderes at synet på Danmarks forhold til Kina varierer, alt afhængig af den individuelle person, og hvad man som stat vil opnå i verden.
Alt efter om man prioriterer de udenrigsøkonomiske mål eller de idépolitiske mål. Forsby og Boel er forholdsvis enig i meget af det samme.
Skriv et svar