Paa Sneen | Analyse | Marie Grubbe | 12 i Karakter

Indledning
Jeg har læst digtet ”Paa Sneen” skrevet af Emil Aarestrup som udkom i 1838 fra digtsamlingen ”Digte”.

Imens Aarestrup uddannede sig til læge, gik han til forelæsninger om litteratur og kunst ved digteren Adam Oehlenschläger som satte sit præg på universalromantikken og nationalromantikken.

Aarestrup er anerkendt som en af de vigtigste lyrikere inden for romantismen (1830-1850) som i korte træk dyrker de mørke og skyggefulde sider af menneskets psyke.

Dette kommer også til udtryk i digtet ”Paa Sneen”, hvor erotik, desperation og længsel er i fokus. Digtet er nemlig rettet mod en kvinde, som jeget finder det umuligt at blive forenet med.

Digtet ”På Sneen” drejer sig om en kvinde som går med hastige skridt gennem en by. Gaderne er snebelagte som belyses af nattens måne.

Den ydre verden beskrives som eventyrlig og magisk. ”I eventyrlig Skjønhed. Og som et magiske luftsyn” .

Derudover beskrives kvindens udseende. Hendes hænder er samlet i en muffe, tøjet er i det fineste silke og hun bærer et slør.

I den indre verden dominerer følelser som længsel, desperation, frygt og forelskelse. Som læser fornemmer man, at digterjeget er meget betaget af kvinden og følger derfor efter hende.

Deres skygger blandes sammen, og mødet beskrives meget erotisk. Der opstår ingen fysisk kontakt, men skyggerne mødes.

Uddrag
I begyndelsen af uddraget beskrives det fysiske miljø. ”Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem over den brune Hede og de tørstige Marker” .

Marie Grubbe befinder sig i naturen med lindeblade og duften af gule bloster. Herefter beskrives hendes udseende.

Ung og spæd med en smal og slank talje. Hun befinder sig altså i fasen mellem barn og voksen. Hun omtales som nydelig med en lige pande

kroget næse og en skarpskåren underlæbe. Påklædningen er enkel og fin men også en smule sjusket.

”Det stærke, dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og halvt hang løst; for den lille, mørkeblaa Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen” .

Man får altså et indtryk af, at hun ikke lader sig påvirke af de normer, som gjorde sig gældende på daværende tidspunkt.

Dette fremhæves også i teksten. ”Hun gik og smilte, let og tankeløst, tænkte paa Ingenting og smilte i Harmoni med Alt omkring hende”. Marie Grubbe hviler meget i sin egen eksistens.

Herefter går hun ind i løvstuen og sætter sig til rette med armene over kors. Man hører nu en lang tankestrøm af Marie Grubbes tankeforestillinger, som er sat i anførselstegn.

Her beskrives forskellige kvinder som bliver udsat for fysiske overgreb af forskellige mænd. ”Hun trykker den nøgne Skulder op til den kolde, glatte Dør og hulker og hører ham gaa” .

”Buskene river hende og flænger hendes Kjole, nej, hun har jo ingen Kjole paa” . ”Haandflader paa hendes nøgne Ryg og skubber hende fremad” .

Da Marie Grubbe slår øjnene op igen, virker hun opstemt og tilfredsstillet. Herefter plukker hun en masse roser og fordeler dem ud på et bord men skynder sig at feje alt bort.

Løvstuen forlades med blussende kinder og hastige skridt. Uddraget af romanen slutter med, at Marie Grubbe ser et overgreb ved herregården.

Et læs hø var væltet, og ladefogeden pryglede nu kusken med en stok. ”Lyden af Slagene gjorde et uhyggeligt Indtryk paa Barnet, hun holdt sig for Ørerne og gik hastigt op mod Gaarden” .

Uddraget af romanen står skrevet i præsens og bliver fortalt i en tredjepersonsfortæller. Her er der både tale om en indre og ydre synsvinkel.

Marie Grubbe beskrives primært udefra, men som læser får man også et indblik i hendes tanker. Selve handlingsforløbet kan inddeles i tre afsnit.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu