Indledning
Det siges, at teenageårene er de sværeste i livet. Det er en tid, hvor følelserne blomstrer, og hvor udfordringer og kontroverser vokser.
Det er i denne tid, at det spirende unge menneske udforsker sig selv, sin seksualitet og måske endda finder sit indre jeg.
Det er netop, hvad første kapitel i J.P. Jacobsens (1847-85) roman ”Fru Marie Grubbe” handler om. Kapitlet skildrer den unge pige Maries fascinerende overgang fra barn til voksen
hvor Jacobsen på banebrydende vis begiver sig i kast med tematikker som ligestilling, erotik, seksualitet og driftsliv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tager vi et kig på fortælleteknikken, befinder vi os i fortælletiden 1876, som er det tidspunkt, hvor forfatteren J.P. Jacobsen digter historien.
Den fortalte tid, som er den tid romanen foregår over, strækker sig derimod over få timer. Forfatteren Jacobsen benytter sig af den naturalistiske fortælleteknik.
Denne fortælleteknik gjorde sig særligt populær blandt skrivere i den litterære tidsperiode Det Moderne Gennembrud.
I den førhen liggende periode Romantikken havde der været stor fokus på, at alt skulle fremstilles poleret og smukt, hvilket både gjaldt litteraturen som kunsten.
Denne tankegang ønskede man at gøre op med i Det Moderne Gennembrud, hvor samfundsbilledet nu blev maleret mere realistisk og naturalistisk.
J.P. Jacobsen var ufattelig betaget og inspireret af naturforskeren Charles Darwin, som var manden bag den skelsættende evolutionsteori
der sagde, at vi alle mennesker som dyr agerer, som vi gør, fordi vi er tilpasset det miljø, vi lever i. Disse tanker lagde grund til Jacobsens naturalistiske og særligt behavioristiske måde at beskrive mennesket og den omkringliggende verden på.
Mennesket var ifølge Jacobsen et videnskabeligt objekt/biologisk væsen, som konstant var drevet af sine lyster.
Rent fortælleteknisk er romanen tilmed skrevet i et bagudsyn/retrospektiv, da historien er skrevet i datid med en scenisk fremstillingsform.
Kapitlet er dermed ikke tekstlig samtidig. Den sceniske situationsberetning kommer tydeligt til udtryk gennem hovedpersonens handling og den primært beskrivende fremfor berettende skrivestil;
”Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne
der med løste Blade flagrede mod Jorden, saa sprang hun op og fejede med ét Strøg Alt det bort, der var paa Bordet og gik ud i Haven, rettende paa sine Ærmer” (s.4 linje 18). Den sceniske fremstilling medvirker til et passende langsomt fortælletempo.
Skriv et svar