Indledning
Surrealisme er betegnelsen for en kunstnerisk bevægelse, der gjorde sit indtog i Danmark i 1930'erne.
Denne retning er i høj grad inspireret af Sigmund Freuds teorier om det menneskelige underbevidste.
Surrealisterne forsøgte i litteraturen at formidle det underbevidste gennem sproget, og kunstnerne stræbte efter at fremstille det underbevidste i deres malerier.
Blandt de danske surrealister fra denne periode er digterne Jens August Schade og Gustaf Munch-Petersen samt maleren Vilhelm Bjerke Petersen. Her analyseres netop nogle af deres værker.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der hænger en erotisk spænding i luften, der løfter de to opad. Det er svært at afgøre, om det kun er deres sjæle eller både krop og sjæl, der svæver op i luften og forsvinder ud af caféen.
Det er tydeligt, at det foregår et sted mellem fantasi og virkelighed. "Kærlighed" udfolder sig også på et sådant sted, og her er der også et møde mellem mand og kvinde, men det kommer til udtryk på en anderledes måde: "glad lå jeg i hendes skød/og prøvede alle farver-".
Her ligger jeg'et således i kvindens skød. Mødet mellem mand og kvinde i "Kærlighed" er ikke så erotisk som i "Paa café". Det er snarere en anden form for møde.
Et tema i "Kærlighed" er nemlig begyndelse, tilblivelse og smerte. Livets tilblivelse symboliseres ved brugen af ord, der relaterer sig til "æg", som det fremgår af dette citat fra den anden strofe:
[indsæt det ønskede citat fra anden strofe af digtet "Kærlighed"]. ”en kvinde, som aldrig havde elsket,/ kom og fortalte mig,/at jeg var født af en langbenet fugl,/som havde mistet sin stemme/ved at se langt bort-/og hun forstod, at hun maatte blive længe hos mig,/en gang hvert halve aar/knækkede skallen/og noget kom ud-,/og der var en ny skal nedenunder”
Der eksisterer således en tematik, der kredser omkring ægget. Det symboliserer, at man har en skal, som kan brydes for at frigive nyt liv i verden.
Der findes en cyklus, hvor nyt liv fremkommer fra et æggeskal hvert halve år. Livet kræver både den mandlige og kvindelige tilstedeværelse, som også er til stede i digtet. Det lyriske jeg repræsenterer det mandlige, mens det kvindelige direkte fremstår i digtet.
Skriv et svar