Indledning
Nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født den 8. september i 1783, og var gennem sit liv forfatter, digter, historiker og præst.

Han har skrevet mange kendte salmer, og bliver i dag stadig husket for sine salmer som eks. ”det kimer nu til julefest” og mange andre. Et af hans digte ved navnet ”oplysning” vil jeg analysere.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Oplysning” indeholder i alt 5 strofer, hvor i det består af 8 verslinjer. Digtet er præget af krydsrim og det ses på, at hver anden linje i digtet rimer; for eksempel i strofe 1, verslinje 1-4;

”Er Lyset for de Lærde blot. Til ret og galt at stave? Nei, Himlen under Flere godt, Og Lys er Himlens Gave”.

Den sidste verslinje, er blandt andet også et billedsprog ved at pointere at lyset er en gave til befolkningen, fra det guddommelige - som også er en romantisk træk.

I første strofe, diskutere Grundtvig omkring faktummet at lyset er for alle, og altså ikke kun for de lærde (udannede).

Lyset er i denne sammenhæng også lærdommen som i datiden og i nutiden ofte blev sammenkoblet med det at være oplyst, som jo også er digtets titel. så lærdommen er altså guds gave til befolkningen.

Anden strofe udtrykker Grundtvig, at lærdommen, også kaldt lyset, ikke kun er ting som vi kan veje og måle.

Det er altså set gennem de humanistiske briller, og ikke de mekaniske og rationelle. Han mener også at guds ord, altså sproget er lys for sjælen - og dermed er sproget og det talte ord guddommeliggjort.

I tredje strofe fortsætter Grundtvig med at tale om lærdommen og lyset, som også her bliver kaldt ”livets øie”. Han skriver også om, at man måske kan misbruge det frie ord

- men samtidig hvis man læser gennem linjerne, kan vi også komme frem til, at Grundtvig var i mod den censur som de i datiden var underlagt.

Her slå han fast, at lyset og i sær lærdommen er livets udgangspunkt, så lad os ikke holde det tilbage eller bagatellisere det.