Oplysning | Grundtvigs digt | Analyse og fortolkning

Indledning
”Oplysning” eller ”Er lyset for de lærde blot” er et digt skrevet af Nikolai Frederik Severinsen Grundtvig i 1839. Grundtvig blev født den 8. September 1783 i Vordingborg, og døde den 2.

September 1872 i København. Grundtvig som både var præst, digter, forfatter og politiker regnes for én af de vigtigste personligheder i 1800-tallet åndsliv. Grundtvigs digt- og salmeproduktion der tæller ca. 1500 titler, udgør et distinkt bidrag til den danske kulturarv .

Grundtvig skrev digtet i 1839, som er den tidsperiode hvor Romantikken fandt sted. Under Romantikkenvar der især fokus på ’panteisme’ ,’fædrelandskærlighed’ næsten nationalisme og ’harmoni’ , biedermeier.

Det er et traditionelt digt da det består af rim, strofer og vers, og så er det et lyrisk digt da han gennem følelser og holdninger beskriver hvilket syn på tilstedeværelsen han har. Digtet er opbygget i 5 strofer med 8 vers i hver strofe.

Uddrag
I digtet har Grundtvig meget fokus på frihed og lærdom for hele befolkningen og at det ikke kunden øvre klasse i samfundet som skal oplives og oplyses.

Dette betoner Grundtvig meget tydeligt i 1. strofe hvor han har fokus på at det ikke kun er den øvre klasse i samfundet som skal ses som værende de lærde i samfundet, det er ligesåvel bonden.

I 2. strofe sætter Grundtvig et spørgsmålstegn ved om lærdom kun er for dem som kan se og tale. Jeg fortolker dette som værende en form for kritik af universitetet af Grundtvig, da man på universitet kun ser på noget og så taler om det, hvor bonden som han nævner i 1. strofe faktisk er ude og udføre et stykke arbejde med hans erfaring og arbejder fra tidlig morgen til sen aften.

Grundtvig var også selv fortaler for hjemmeundervisning, og at det vigtige i undervisningen af børn var, at de skulle have friheden til at stille spørgsmål og bruge deres fantasi . I 3. strofe sætter Grundtvig et spørgsmålstegn ved, om friheden til at oplyse hinanden, skal begrænses.

Grundtvig mener, at frihed er en god ting, da friheden til at oplyse hinanden er det der gør, at man får øje på livet. I denne strofe siger Grundtvig også at friheden har været misbrugt før i tiden, og her refererer han til hans egen censur fra 1826-1837.

Retten til ytringsfrihed blev altså taget fra Grundtvig, hvilket går imod hans ideer om borgerlig frihed . Grundtvig nævner også, at han ikke vil have at vi lukker os inde bag hjemmest fire vægge, men kæmper imod misbrugen af friheden.

Dette kan man sige er en direkte kritik af biedermeier, hvor man undgik problemer. Andre forfattere blev også underlagt censur, herunder fx P.A. Heiberg, der endte med at blive landsforvist grundet hans store kritik af regeringen .

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu