Indledning
Digtet ”Oplysning” er skrevet af Nicolai Frederik Severin Grundtvig i 1839. N.F.S Grundtvig var én af de vigtigste repræsenterede personligheder i 1800-tallet, som i dag ligger til grund for den danske kulturarv og samfundsliv.

Grundtvig var kendetegnet som både præst, forfatter, digter og filosof. Særligt er Grundtvig i dag kendt for sine digte i højskolesangbogen og Den Danske Samlebog.

Digtet ”Oplysning” blev skrevet i 1839, hvor tidsperioden romantikken optrådte (1800-1870).

Romantikken er en betegnelse for en litteraturhistorisk periode , som bygger på en fælles forståelse af livet samt ”det gode, det sande og det skønne” .

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
For at få en nærmere forståelse af Grundtvigs digt, vil jeg med et mere nuanceret sprog, analysere og forklare Grundsvigs budskab samt vigtigste pointer ifølge med digtet.

I strofe 1 skriver Grundtvig ”Er lyset for de lærde blot.” I denne sammenhæng er ”lyset” et symbol på lærdommen.

Grundtvig mener at lærdommen ikke kun er for det øverste samfundslag, men i stedet en gave sendt for gud ”Og lys er himlens gave.”

Ydermere at alle har fri ret til viden uanset social klasse eller samfundslag, da solen staar med bonden op. Bonden var i 1800-tallet et symbol på den lavest rangeret klasse i samfundet.

Grundtvig vil have os til at forstå, at lærdommen ikke kun er for de lærde (studeret) men for alle samfundslag. Igennem hele digtet er der gjort brug af krydsrim, da sidste ord i hver anden linje rimer (a, b, a, b)

---

. Han anvender billedsprog for at få os til at føle, at viden er levende ved at bruge lyn som sammenligning.

I strofe 3 starter Grundvig ud med at sætte spørgsmålstegn ved, om friheden til at oplyse hinanden skal afgrænses. Grundtvig har en positiv tilgang til frihed

og mener dermed at man får øje på livet, ved at vi oplyser hinanden i samfundet ”Er Lys ei Livets Øie!” Til sidst fortæller han, at vi ikke må lukke os inde mellem Mulm og Mørke, da vi må bekæmpe misbrugen af friheden sammen.

heller Mulm og Mørke see, End Solens blanke Lue!” Strofe 4 er præget af frihed til borgerne. Grundtvig beskriver at mennesker er vant til at se alting i livet fordunkle.

Jeg tolker på dette, som værne en frustration fra Grundvig, det det strider imod hans ide om frihed til det enkelte menneske.