Indholdsfortegnelse
Opgave 1a. - Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed?
Delopgave B: Magt og demokrati)
Opgave 2. - Sammenlign de opfattelser af udfordringerne for det danske demokrati, som kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende viden om magtopfattelser.
Opgave 3. - Du er økonomisk-politisk rådgiver for Socialdemokratiets formand. Skriv et notat, der sætter vedkommende i stand til at udnytte begrebet “konkurrencestat på en måde, der kan gavne Socialdemokraterne i en valgkamp. Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag B4), og du skal anvende viden om magt og politisk meningsdannelse. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 1 viser sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed og tager udgangspunkt i UNDP’s “Human Development Report 2014”.
Figuren er en lineær graf bestående af 45 punkter, der repræsenterer 45 lande. Disse lande udgør 3 forskellige indkomstkategorier:
Højindkomstlande, mellemindkomstlande og lavindkomstlande. Y-aksen viser andelen af befolkningen, som føler sig sikker når de færdes alene ude om natten, og x-aksen viser BNP pr. indbygger i tusinde dollars (PPP-dollars er et mål for reel købekraft).
Hvis man retter blikket mod tendenslinjen, viser den en positiv sammenhæng mellem den afhængige- (y-aksen) og uafhængige (x-aksen) variabel og formlen for tendenslinjen er; y=0,57x+51,98.
Det vil sige, med baggrund i modellen, at andelen af befolkningen som har svaret ‘ja’, til at de føler sig sikre ved at færdes alene om natten, stiger med 0,57 %-point, når BNP pr. indbygger stiger med 1000 PPP-dollars.
Derudover ligger tendenslinjen ca. i midten af punkterne, hvilket kan tyde på en sammenhæng mellem borgernes sikkerhed og landets økonomiske tilstand.
R2-værdien er 0,58, dvs. at 58% af variationen i den afhængige variabel forklarer den uafhængige variabel (BNP pr. indbygger).
Der er derfor 42%, hvor andre faktorer spiller ind, såsom køn, politiets indflydelse i samfundet, korruption i landet osv.
Det kan også aflæses ud fra modellen, at der er en tendens til at højindkomstlande, altså der hvor BNP pr. indbygger er højest
placerer sig tættere på tendenslinjen sammenlignet med lav- og mellemindkomstlandene og at modellens forklaringskraft derfor er størst når det kommer til de lande med højest BNP pr. indbygger.
---
I denne opgave vil sammenligningen struktureres ud fra tre udfordringer det danske demokrati står overfor baseret på bilagene.
Udfordringerne er hhv. lobbyisme, for få valgmuligheder for vælgerne, og problemstillingen i at politikerne ikke kan følge med.
Først og fremmest sammenlignes bilag B1- og B2’s holdning til begrebet lobbyisme, efterfølgende sammenlignes bilag B1- og B3’s mening om at politikerne har svært ved at følge med.
Til sidst sammenlignes bilag B2- og B3’s syn på for få valgmuligheder for vælgerne. Løbende anvendes viden om magtopfattelser og afslutningsvis gives en opsummering og konklusion af besvarelsen.
Et gennemgående tema i både bilag B1 og B2 er lobbyisme, dog er der i bilagene delte meninger om, om lobbyismen er positiv eller negativ for det danske demokrati.
I bilag B2 mener Socialdemokrat og tidligere SF’er Thomas Klimek, at folkestyret er sat ud af drift og ine"ektivt, da den enkelte stat har mistet kontrol over politikken, ifølge ham.
Han mener, at det er de store og økonomisk stærke virksomheder, som fører politik gennem markedet, frem for de politikere borgerne har valgt, og at folket dermed reelt har mistet sin stemme og indflydelse i politikkens verden.
Lobbyisme er derfor, ifølge Thomas Klimek, et stort problem, da de store firmaer kan bruge økonomiske magtressourcer, til ikke kun at influere markedet
men også politikerne og dermed fratage vælgernes magt. I bilag B1 ses derimod et positivt syn på lobbyismen.
Her argumenterer forfatter Mads Christian Esbensen nemlig for, at lobbyismen er med til at betjene de udfordringer demokratiet står ansigt til ansigt med.
Ifølge ham er lobbyismen løsningen på de udfordringer. Mads Christian Esbensen argumenter for, at det øgede mediepres og den højere kompleksitetsgrad i lovgivningen er nogle af de virkelige vanskeligheder for det danske demokrati, og han mener, at dette skaber efterspørgsel efter lobbyisme.
Skriv et svar