Indledning
Sociale medier giver følelsen af, at alt helst skal være perfekt. Billeder der lægges op af det perfekte. Kendte personer der går ekstra langt for at opnå det perfekte look. Deres billeder, giver ofte tankerne ”sådan se hun sgu ikke ud i virkeligheden.” Alligevel er der en stemmer der siger til dig ”men hun er sgu da lækker nok.”

Selvom det har tage fem plastic operation, tre fedtsugninger og botox i læberne, for at blive betalt, for at vise sig frem på din platform. Her står hun så, halvnøgen iført højhælet og læbestift. Det er sjovt at tænker på, at hvis jeg vil se den perfekte verden, kræver det blot klik på min IPhone. Så kan jeg ellers bare læne mig tilbage i stolen og følge med.

Uddrag
Der bliver sat så høje standarder, at det kan være umuligt at følge med. Det gør at man hele tiden bliver mindet om hvordan man skal se ud, hvad der er perfekt og hvem det er bedst at ligne den her måned.

Det gør at det perfekte udseende skal være helt plet fri. Det tydeligt at se i denne tid som vi lever i. At alt synligt skal være til ug. Det kan være svært når livet ikke forgår inde i en skærm.

Set på afstand synes alle mennesker at være perfekte, først når væsnet kommer helt tæt, kommer fejlende frem i sollysets skær. En skikkelse så perfekt at skuffelsen kan være stor tæt på. En skikkelse de sociale medier har skabt, som gentagende gange giver skuffelse.

Så skuffelse eller overraskelse? Chancen mange vælger at tag, i søgen efter det perfekte match. Mange misser skydeskiven selvom alle forudsætninger for pletskud er til stede. Alligevel springer usikkerheden frem fra mørket, og puster så hårdt, at kuglen ændrer retning og misser Bulls Eye.

Et billede så manipuleret, at selv med forstørrelsesglas ligger sandheden dybt begravet. Det er aldrig baggrunden for billedet der står i beskrivelsen.