Indholdsfortegnelse
Fællesdel
- 1a.
- 1b.
Delopgave C
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1:
Der er en lav procentdel af vælgerne der skifter mellem blokkene, fordi vælgerne er følelsesmæssigt knyttet til et parti.
Begrundelse:
Fra 2011 til 2015 kan man se at partiskiftet mellem blokkene har været mellem 8-14 procent i alle aldersgrupper.
Denne stabilitet i partiernes vælger kan skyldes individets partiidentifikation, som bliver påvirket af den primær socialisering
hvor familien former individets politiske overbevisning igennem deres habitus og dermed også individets politiske ståsted.
Dvs. at familie vil påvirke individets syn på politiske værdier og normer og vil derfor stemme på det parti individet identificerer sig bedst med, som der gør, at individet typisk til en loyal ”kærnevælger”, gennem den stærke tilknytning til partiet.
Hypotese 2:
Procentdelen af de ældre vælger er stabil, da de ældre opvoksede i det traditionelle samfund, som var styret af stærke traditioner og normer.
Begrundelse:
Fra 70 år + er der 75% stabile vælgere, som skyldes opvæksten i det traditionelle samfund
hvor fællesskabet blev vægtet over individet, og man havde en forventning om, at man fulgte traditionerne.
Så at traditionerne begrænsede individets muligheder, da man fugle sine forældres fodstor, da ens forældre havde en stor indflydelse på barnets habitus gennem den primær socialisering.
Altså har ens habitus betydning for hvilke valg man tager, gennem ens forældre, samt det det traditionelle samfund.
Hypotese 3:
Procentdelen af de yngre vælgere er ikke stabil eller loyale vælgere, da de er blevet påvirket af det senmoderne samfund, hvor individet bliver vægtet over fælleskabet.
Begrundelse:
Det ses at der kun er 48 stabile vælgere fra 21-29 år, som der skyldes det senmoderne samfund, hvor de unge oplevede effekten af aftraditionalisering og individualiseringen
hvor individet for mange flere muligheder end tidligere. Hvilket blandt andet skyldes den teknologiske udvikling, der giver individet større frihed i relationer med andre og øget refleksivitet, da individet ikke har nogle traditioner at støtte sig op ad.
Her er det nemlig verden der er blevet globaliseret, som der skyldes at traditionerne får en del mindre betydning, end de havde i det traditionelle samfund.
---
I bilag C1 skriver Jens Bostrup om OECD’s anbefalinger, i forhold til landendes udfordringer omkring sociale problemer, omfordelingerne af skatterne, de sociale ydelser og derefter kommer bilaget med løsningsforslag til landende.
Nu vil jeg finde ud af, hvorvidt de skandinaviske lande i højere grad end andre lande lever op til OECD’s anbefalinger fra bilag C1, ved at tage udgangspunkt i bilagsmaterialet i C2.
Når man ser på bilag C2, figur 1, viser det skattetrykket i udvalgte OECD-lande i procent af BNP.
Skriv et svar