Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1a.
- Hypotese 1:
- Begrundelse:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:
- Begrundelse:
1b.
Delopgave C
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fra 2011 til 2015 kan man se at partiskiftet mellem blokkene har været mellem 8-14 procent i alle aldersgrupper.
Denne stabilitet i partiernes vælger kan skyldes individets partiidentifikation, som bliver påvirket af den primær socialisering
hvor familien former individets politiske overbevisning igennem deres habitus og dermed også individets politiske ståsted.
Dvs. at familie vil påvirke individets syn på politiske værdier og normer og vil derfor stemme på det parti individet identificerer sig bedst med
som der gør, at individet typisk til en loyal ”kærnevælger”, gennem den stærke tilknytning til partiet.
---
Ud fra tabel 2 kan man aflæse, vælgernes foretrukne regeringskonstellation, hvor man kan se en stor forskel på rød- og blå blok.
Det bliver f.eks. tydligt når man ser på, hvordan vælgerne fra RV og DF udelukker hindanden fra at komme i regering med socialdemokratiet, da det især er RV, DF, men også LA’s placeringer
i forhold til flygtninge- og indvandrepolitikken, som værdipolitik er meget forskelligt. Hvilket der også bliver tydeligt i tabellen, hvor kun 3 af LA’s vælgere stemte på at S og DF skulle side sammen i regeringen.
Tabellen tyder på at værdi- og fordelingspolitikken har en indflydelse på, hvordan vælgerene fra den røde blok ville opsætte regeringskonstellationen.
Når man ser på den værdipolitiske akse, så ligger partier som LA, V, KF og DF mere fordelingspolitisk venstreorienteret, som der skyldes at LA, V og KF vælgere stemte på DF som regeringsmagt
hvilket kan skyldes at deres værdipolitik minder om hindanden. Yderligere kan der aflæses at havdelen af EL, ALT vælgere gerne vil have SF i regeringskonstellationen med S
som der skyldes at de værdipolitisk er venstre orienteret og dermed går ind for miljø, mindske kriminaliteten, samt at udlændingepolitikken skal være mere lempelig.
Ud fra tabel 2 kan man udlede, at den blå blok lægger vægt på værdi- frem for og fordelingspolitikken, da ca. en tredjedel af V, LA og KF vælger vil give regeringsmagten til DF
frem for hindanden. Selvom V, LA og KF fordelingspolitisk minder om hindanden, idet de står inde for en mindre økonomiske omfordeling
vælger vælgerne stadig DF, som er fordelingspolitisk langt mere venstreorienteret. Hvormed de prioriterer værdipolitikken højere.
---
Det kan ses, da Norges offentlige udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke kun ligger under Danmark og Sverige, men med de 0,4 procent også ligger under Spanien og Frankrig
som der hører under den korporative velfærdsmodel. Denne velfærdsmodel, lever i mindre grad op til OECD’s løsninger, end i den universelle, men stadig mere end i den residuale
da velfærden som udgangspunkt er forbeholdt til de mennesker, der er eller har været ude på arbejdsmarked, da de bliver forsikret igennem deres job.
Dog har man i den korporative stadig nogle velfærdsydelser, der står til rådighed for hele samfundet, såsom uddannelse, som landene efter OECD’s anbefalinger trods alt ikke investerer nok i.
Skriv et svar