Indholdsfortegnelse
Fællesdel
- 1a.
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Begrundelse:
- Hypotese 3:
- Begrundelse:
- 1b.
Delopgave C
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er en lav procentdel af vælgerne der skifter mellem blokkene, fordi vælgerne er følelsesmæssigt knyttet til et parti.
Begrundelse:
Fra 2011 til 2015 kan man se at partiskiftet mellem blokkene har været mellem 8-14 procent i alle aldersgrupper.
Denne stabilitet i partiernes vælger kan skyldes individets partiidentifikation, som bliver påvirket af den primær socialisering
hvor familien former individets politiske overbevisning igennem deres habitus og dermed også individets politiske ståsted.
Dvs. at familie vil påvirke individets syn på politiske værdier og normer og vil derfor stemme på det parti individet identificerer sig bedst med
som der gør, at individet typisk til en loyal ”kærnevælger”, gennem den stærke tilknytning til partiet.
---
I bilag C1 skriver Jens Bostrup om OECD’s anbefalinger, i forhold til landendes udfordringer omkring sociale problemer, omfordelingerne af skatterne
de sociale ydelser og derefter kommer bilaget med løsningsforslag til landende. Nu vil jeg finde ud af, hvorvidt de skandinaviske lande i højere grad end andre lande lever op til OECD’s anbefalinger fra bilag C1, ved at tage udgangspunkt i bilagsmaterialet i C2.
Når man ser på bilag C2, figur 1, viser det skattetrykket i udvalgte OECD-lande i procent af BNP. På figuren kan man se at Danmark
Sverige, Norge og Frankrig, som er de lande med det højeste skattetryk, som alle undtagen Frankrig, har den universelle velfærdsmodel.
Dermed er Frankrig i dette tilfælde en outlier. Ydelserne i de skandinaviske lande er universelle, og skatter, vældfærdsydelserne og omfordelingen er høj.
Det høje skattetryk gør det muligt at fordele samfundets ressourcerne lige, hvormed der er en høj omfordeling
hvormed man mindsker forskellen mellem rig og fattig, som der lever op til OECD’s anbefalinger, omkring omfordelingen i skattesystemet.
Når man ser på Frankrig, Tyskland og Spanien kan man se at de nogenlunde ligger i midten i forhold til skattetryk, som der skyldes den komparative værdfærdmodel.
Ydelserne er graduerede, hvormed velfærdsydelserne, som regel afhænger af, hvor høj løn man har tjent, og hvor lang tid man har været ude på arbejdsmarked.
Hvormed man kan argumentere for at den komparative omfordeler minde end den universelle velfærdsmodel, da højindkomsterne ikke kun har mange penge til rådighed
mens man er på arbejdsmarked, men også er en del af det sociale lag, der får de højeste ydelser. Hermed omfordeles de sociale ydelser i goderne, i mindre grad end tidligere.
Skriv et svar