Indledning
Efter grundlæggelsen af Ny Alliance den 7. maj 2007 har der været en markant udvikling i partiet. De gik fra at have en overvældende føring i meningsmålingerne til at befinde sig under spærregrænsen.

Ved partiets stiftelse så det ud til, at de ville have en afgørende indflydelse på det kommende valg, men det blev langt fra tilfældet.

Deres ambition var at være et parti med betydelig direkte magt i samfundet og agere som et midterparti, der skabte "nye alliancer" mellem de politiske fløje.

I dag går partiet under navnet Liberal Alliance og samarbejder tæt med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Men hvordan kunne det gå så galt for partiet, der oprindeligt var en succes og endte med kun at opnå fem mandater i Folketinget?

Indholdsfortegnelse
Indledning
Rod I Ideologierne
Medierne
Vælgeradfærd
Alt Gik Galt
Literaturliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Medierne
Medierne spiller en afgørende rolle i vores samfund i dag, og det er muligt, at de også har haft en betydelig kontrol over vælgernes opfattelse og holdning til Ny Alliance.

Ved stiftelsen af Ny Alliance fik partiet meget positiv omtale i medierne. Tabloidaviser, almindelige aviser og TV var fyldt med nyheder om Ny Alliance og hvordan de kunne afgøre alt ved det kommende valg.

Partiet oplevede enorm medvind, og befolkningen begyndte hurtigt at synes om dem. Efter blot få dage stod Ny Alliance til at få over 20 mandater i Folketinget, hvis der blev udskrevet valg.

Medierne gav Ny Alliance så meget omtale, at vælgerne begyndte at interessere sig for dem. Selvfølgelig var det ikke kun medierne, der var årsagen til deres fremgang, men det er klart, at de ikke ville have kunnet nå ud til befolkningen med deres budskaber i så høj grad uden medierne konstante dækning.

Medierne hjalp altså Ny Alliance til toppen, men de var også med til at trække partiet ned igen. Midt i valgkampen skete der noget katastrofalt for Ny Alliance.

Henrik Qvortrup og bladet "Se og Hør" anklagede Naser Khader for sort arbejde i sit hjem. Om anklagen var sand eller ej, var egentlig irrelevant for partiet, for medierne begyndte pludselig at fokusere på det i stedet for at rapportere om Ny Alliances politik.

På grund af mediernes fokusering på politiske konfrontationer og splittelse blev partiet skadet. Det er vigtigt for aviser og nyhedskanaler at have spændende historier, så folk vælger at læse/se deres nyheder frem for konkurrenternes.