Noter i afsætning | Over 15 sider

Indholdsfortegnelse
De 4 p'er
Produkt
Kvalitetsdimensioner

Klassifikation af produkter
- Klassifikation Af Produkter
- Business-2-Consumer
- Business-2-Business

Emballage
Sortiment
Branding og mærkestrategi
Service som tillægsydelse

Produktets Kompleksitet
- Risikovillighed hos kunderne
- Ukompliceret produkt
- Kompliceret produkt

Pris
Forhold der påvirker prisfastsættelsen
Prisfastsættelsesmetoder

Prisstrategier
Prisstrategi
- Høj
- Lav
Prisstrategi Og Promotionsindsats
-Promotionsindsats
- Høj
- Lav

Promotion

Kommunikationsplanlægning
• Fastlæggelse af formål og mål
• Fastlæggelse af budget
• Udformning af budskab
• Fastlæggelse af medieplan
• Igangsættelse af kampagnen
• Kontrol før og efter kampagnen

Promotionsstrategi
Promotionsformer
- Promotionsform
- Eksempel
- Fordele
- Ulemper

Place - Distribution
Mulige distributionskanaler
Distribution på konsumentmarkedet
Distribution på B2B markedet
Detailhandlen
Grossisten

Uddrag
De 4 p'er
De 4 P’er udgøres som sagt af produkt, pris, promotion og place (distribution). Dette gør de for en virksomhed, der producerer og/eller sælger produkter til forbrugerne.

De 4 P’er udgør tilsammen virksomhedens samlede markedsføring og de kan benyttes til at skabe en bedre kontakt til virksomhedens målgruppe. I dette kompendie går vi i dybden med hvert af de fire p'er.

Produkt
Det første af de 4 p'er kaldes produkt. Et produkt defineres som værende det en virksomhed tilbyder et marked, og som opfylder et behov hos en bestemt målgruppe.

Produkter kan både være fysiske produkter, serviceprodukter og idéer. Serviceprodukter og idéer er uhåndgribelige produkter, som består af hhv. en kerne- og periferiydelse.

Når man ser nærmere på handlingsparameteren ”produkt”, vil man gå ind og se nærmere på selve produktet, dets egenskaber og den klassifikation man kan give produktet.

Herudover vil man kunne se nærmere på emballage, sortiment og brandingstrategier samt service som en ekstra tillægsydelse.

---

Branding er defineret som værende en given virksomheds beslutninger om produktets navn, mærke og øvrige forhold, der skaber symbolsk merværdi for produktet.

En merværdi, som gør, at kunderne foretrækker den givne virksomheds produkter frem for konkurrenternes og er villige til at betale mere for dette specifikke produkt frem for et produkt med et anonymt navn.

Branding kan forekomme i fire forskellige typer; produktbranding, personlig branding, intern branding og virksomhedsbranding[1].

Produktbranding kan forekomme i form af selve produktets unikhed og dets historie, navnet, emballagen, promotion, prisniveauet og mange andre forskellige forhold.

Alle disse forhold kan være med til at skabe den merværdi for produktet, som gør at forbrugerne vælger det brandede produkt frem for konkurrenternes.

En mærkestrategi er defineret som værende et navn, et logo/symbol, et design eller en kombination af disse, som gør det muligt at identificere et produkt og differentiere det fra andre produkter.

En virksomhed kan vælge at benytte sig af enten producentmærker eller handelsmærker, når de skal markedsføre specifikke produkter til forbrugerne.

Et producentmærke er et mærke, som producenter bruger, der viser forbrugerne hvem der har produceret og markedsført det givne produkt.

Eksempler på velkendte producentmærker kan være Louis Vuitton, B&O, Lego og Kims. Handelsmærker, som også kaldes private mærker, er skabt og ejet af detaillister eller grossister.

Forbrugerne ved i denne forbindelse hvor de kan købe de forskellige handelsmærker, men produktet i sig selv siger ikke noget om hvem der har produceret produktet.

Eksempler på handelsmærker er Matas’ ”de stribede” produkter, Cirkel Kaffe og Stinna-tøj. Alle disse produkter sælges hos detaillister, men belyser som sådan ikke noget om hvor produkterne er produceret henne.

Når en producent skal vurdere hvorvidt produkterne skal markedsføres under deres eget navn eller som et handelsmærke vil man kunne tage udgangspunkt i en række fordele og ulemper herfra.

Fordelene ved at benytte sig af et handelsmærke vil være, at producenten ikke vil have nogle udgifter til markedsføring, man sikrer sig hyldeplads hos de forskellige detaillister og klager omkring produkterne går til handelsmærket og detaillisten, men ikke producenten selv, hvilket betyder at man undgår badwill.

Ulemperne ved at benytte sig af handelsmærker ligger i at der er risiko for, at ejeren af handelsmærket skifter leverandør og at producenten selv ikke har nogen indflydelse på den markedsføring der foretages omkring deres produkter.

Når en producent udvælger hvorvidt de vil benytte deres eget navn i forbindelse med salget af deres produkter vil man skulle overveje følgende forhold der sammenkobler virksomheden med det givne produkt.

Først og fremmest skal der forekommer positive associationer i forbindelse med navnet på produktet, så når forbrugerne ser produktet, så vil de tænke positive tanker omkring produktet og producenten selv.

Navnet skal typisk også være nemt at udtale, hvis man ønsker at markedsføre og sælge sine produkter på flere forskellige markeder.

Som altid er det vigtigt for producenten, at de formår at differentiere sig fra konkurrenterne, så navnet på deres produkt skal altså være nemt for forbrugeren at adskille fra konkurrenternes.

Til sidst må valget af varemærkenavn ikke krænke andre virksomheder, hvilket betyder at hvis andre varemærker er registreret eller indarbejdet i markedet, så må man lovgivningsmæssigt i Danmark ikke benytte samme navn til sine egne mærker.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu