Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1 Beregn, på baggrund af oplysningerne i bilag 1, priselasticiteten for unges cigaretforbrug i perioderne 1990-2004 og 2004-2018:
- Den danske regering overvejer med inspiration fra Norge at indføre en drastisk afgiftsstigning på cigaretter. Forklar konsekvenserne af en sådan afgiftsstigning:
a) Forklar hvilket diagram i bilag 4 der viser effekten:
b) Forklar hvorledes afgiften påvirker forbruger- og producentoverskuddet.

Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 5 årsagerne til den økonomiske vækst i Norge i 2018:

2.2 Diskuter med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation i Norge fordele og ulemper ved en ændring af arbejdstiden. Kom herunder ind på vækst, konkurrenceevne og løndannelse i Norge. Inddrag bilag 5, 6 og 7

Opgave 3
Du er ansat i Norges Bank (den norske nationalbank) og er blevet bedt om at udarbejde et notat på maksimalt 600 ord til den norske regering. Skriv notatet med udgangspunkt i bilag 5, 6, 7, 8 og 9:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvis den danske regering vælger at gennemføre tiltaget om at øge afgiften på cigaretter, vil afgiftsindtægterne pr. solgte pakke stige betydeligt.

Dette påvirker de offentlige finanser positivt, da disse ekstra penge går til statskassen. Dog ville en afgiftsforhøjelse samtidig resultere i mindre efterspørgsel på cigaretter.

Vi kan ud fra ovenstående beregning se, at efterspøgslen i Norge blev formindsket drastisk i takt med de stigende priser.

Artiklen i bilag 3 præsenterer data, som viser, at andelen af rygere i aldersgruppen 16-24 år, er faldet fra 29% i 1990’erne til blot 3% i dag.

Denne udvikling kan tilskrives det faktum, at cigaretter er en priselastisk vare, da priselasticiteten er under -1.

Desuden peger artiklen på, at prisstigninger er en faktor, der har bidraget til at skabe en anti-ryge-kultur blandt norske unge. Ydermere fremgår det i bilag 2, at der er en tydelig sammenhæng mellem rygning og socialgrupper.

---

Det fremgår af forsyningsbalancen i bilag 5, at Norge (fastland) var i stabil økonomisk vækst i 2018, hvor BNP steg med 2,2% fra 2017.

Dog endte landet kun med en samlet BNP-stigning på 1,4%, eftersom olieproduktionen faldt betydeligt med 4,7% fra 2017-2018.

Importen stiger med 1%, mens eksporten falder med 0,7% hvilket betyder en forværring af landets betalingsbalancen.

Antallet af ledige faldet fra 4,2% af arbejdsstyrken i 2017 til 3,9% i 2018. Dette fortæller os, at der i perioden er skabt nye arbejdspladser, hvilet typisk sker i kølvandet på økonomisk vækst.

Der ses herudover en stigning i lønudviklingen på 2,9% fra 2017 til 2018, mens privatforbruget stiger med 2% i samme periode. Dette medfører en ændring i forbrugerpriserne, da øget efterspørgsel forårsager prisstigninger.