Nordahl Grieg: Til ungdommen!

Uddrag
Til ungdommen! er, som sagt, skrevet i 1936 under den periode, som kaldes socialrealisme. Under denne periode var der en kæmpemæssig uro i Europa, idet fascisterne og socialisterne kæmpe om magten.

Kendetegnende ved litteraturen under Socialrealismen er, at det for det meste var skrevet ud fra et samfundskritisk perspektiv, hvor man forsøgte, at fremstille realiteten, som den nu rigtig var. Forfatterne forholdt sig således også kritisk til samfundet, og havde sin egen mening omkring det.

Nordahl Grieg har en kritisk holdning til samfundet, hvor han mener, at hvis man ikke snart sætter ind overfor krigen vil den på et tidspunkt have overgået freden. Dette stemmer også overens med, at det centrale tema i Til ungdommen! er krig. Vejen frem er ved at bekæmpe krigen og skabe fred.

Dog er det tydeligt, at Nordahl Grieg ikke mener, at krigen skal bekæmpes i form af militære kampe: “Her er ditt vern mot vold / her er ditt sverd“ (str. 2, v. 1-2). Her skal det forstås som en symbolsk kamp, og altså ikke i den konkrette forstand.

Kampene skal bekæmpes med fredelige midler: “troen på livet vårt, / menneskets verd“ (str. 2, v. 3-4). Modsat andre krige mener Nordahl Grieg ikke, at man skal dø til fordel for en politisk mening eller orientering, men at man skal dø for selve menneskelighedens værdig. Det er nemlig det eneste, som der kan stoppe krigen.

Modsat Nordahl Grieg i Til Ungdom!, havde Emil Bønnelycke i digtet Hymne fra 1918 en lidt anden tilgang til krigen. Hans tekst blev første gang bragt i tidsskriftet Klingen, hvor han, og andre forfattere, præsenterede nye stilforme såsom ekspressionisme herunder futurisme, og i takt med dette havde de en mere begejstret tilgang til krigen, hvilket også skildres i digtes titel: Hymne.

I form af, at digtet blev udgivet under ekspressionisme og futurisme, er det derfor ikke et tilfælde, at Emil Bønnelycke har den holdning og det budskab, som der kommer til udtryk i digtet. Kendetegnene ved bl.a. futurisme er, at man ønsker at gøre op med fortiden, samt ønsker en ny fremtid med udvikling og ødelæggelse. Emil Bønnelycke er således også en af futurismens fortaler.

De to digte adskiller sig også fra hinanden, når det kommer til deres opbygning. I Hymne står versene mere rodet, og føler altså ikke et rimmønster, som i Til ungdommen!. Derudover har sætningerne også forskellige længder, hvilket er modsat Til ungdommen!.

I takt med samfundets udvikling spiller krige også en større og større rolle. Medierne har stor fokus på det, hvilket gør at vi bliver mere og mere bevidst om det. Vi skal ikke bekæmpe krig militært, da det kun vil bidrage til, at krigen vokser sig større.

Nordahl Grieg mener, at den eneste måde, at gøre det på er at gøre det så fredeligt som muligt, hvilket er hvis vi står sammen og skaber menneskeværd.

Hvis vi ikke snart får sat en stopper for disse krige vil de snart have mere kontrol over menneskeheden end omvendt, hvilket vi ikke kan lade ske. Det er vores fremtid, som der er på spil, og det er derfor op til ungdommen, at få rettet op på det inden det er for sent.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu