Indledning
”Nødråb: Ungdommen er Danmarks største bekymring” er rubrikken på en artikel, der skildrer en ungdom, der klarer sig bedre og bedre, samtidig med at den i stigende grad får det mentalt dårligere og dårligere.
Det er en kronik skrevet af Anni Matthisen, som i 2018 var ordfører for børn, undervisning og ungdomsuddannelser. Artiklen har derfor sit fokus på unge. Derudover er Matthiesen folketingsmedlem for partiet Venstre.
Aldrig har der været så stor fokus på unge og deres trivsel, som der er i dag. De får flere og flere diagnoser og medicin til psykiske sygdomme.
De føler sig ensomme og bruger præstationsfremmende stoffer for at imødekomme de høje krav og opnå social status.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Igennem sin artikel beskriver Matthiesen ungdommen, som værende ”verdens mest talentfulde og potentialefyldte ungdom.
En ungdom, der kan navigere i en global, digital verden på en ekstraordinær måde. En ungdom fuld af drømme for fremtiden.”
Men hun beskriver også hvordan 70.000 danskere mellem 15 og 29 år stå uden uddannelse eller arbejde. Hun identificerer dem som nogen, der befinder sig på kanten af systemet med en sløret fremtid.
Hendes problemstilling står tydeligt og klart. Ja! Hun beskriver det faktisk selv, som en yderst paradoksal situation, hvor ungdommen aldrig har klaret sig så godt, som den gør nu – og samtidig aldrig har haft det så dårligt, som den har det nu.
Der forekommer sproglige billeder, som forstærker budskabet. ”Deres fremtid ser sløret ud”. Her bruger hun metaforen ”sløret”, som indikerer, at de unges fremtid virkelig ser slem ud.
Hun anvender generelt metaforer i sine antagelser, som er med til at overbevise modtageren.
”Jeg er bange for, at vi langsomt har bygget et system op, hvor vores forventninger til os selv og hinanden har vokset sig tårnhøje.”
Her benytter hun ”har vokset sig tårnhøje”, som er en metafor for at forventninger er et blevet ekstremt høje. ” Et system, hvor vi er gode til at sætte folk i kasser.”
Her benytter hun sig igen af en metafor, hvor ”at sætte folk i kasser” betyder at folk bygger fordomme omkring hinanden.
Vi mennesker er nemlig rigtig gode til at putte folk i kasser for ligesom, at føle os trygge og sikre på, at vi ved, hvor vi har hinanden henne.
Indledningen forekommer, hvor hun præsenterer sit emne. ”Jeg vil gerne tage hul på noget, der ligner en meget trist historie.”
Hendes indledning er meget dramatisk ”En historie om verdens mest talentfulde og potentialefyldte ungdom.”
Hun fanger her læseren, og gør os nysgerrig, og man får følelsen af, at man gerne vil læse videre. Det giver god mening, at hun vælger at skrive på den måde, som hun gør.
Skriv et svar