Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forbindelsen mellem naturen og mennesket har altid eksisteret. Vi mennesker er stærkt forbundet med naturen, her finder vi uendelige muligheder for fred, idyl og frihed fra fænomenernes verden. Specielt kunstnere har brugt naturen, som stor inspirationskilde. Dette gælder alt fra malerier til digte, sagaer og sange.

Dette kan skyldes naturens specielle form for mystik, der kan ses ved den svært beskrevne uendelighed. Et eksempel på menneskets forhold til naturen og det uendelige, finder vi i A.W. Schack von Staffeldts digt Indvielsen fra 1804.

Digtet Indvielsen bliver fortalt af en jeg-fortæller, dog bliver vi ikke introduceret til hvem jeg’et er. I stedet bevidner vi jegets oplevelse af naturen, og åbenbaring jeget får gennem naturen.

Digtet fører os gennem en udvikling af jeget. Vi bliver i starten introduceret til jeget, der befinder sig ved havet, i fænomenernes verden.

Her beskrives den store længsel jeget oplever og den disharmoni vedkommende føler, ved at se ned i dybet.

Der bliver skabt en inspiration hos jeget, da vi bliver introduceret til Musen, som viser sig og giver jeget en harpe og et kys på kinden. Dette er årsagen til en åbenbaring hos jeget. Jeget indser sin længsel og trang til det åndelige, ideernes verden. Her oplever jeget nemlig endelig en følelse af harmoni og ro.