Indledning
Gennem flere årtier har menneskets syn på verden ændret sig markant. Flere og flere er blevet mere afhængige af digitalisering og dermed udelukker verden omkring sig.
Den moderne verden er blevet til et sted hvor sociale medier tæller, og naturen ikke engang har en tanke. De fleste af os er blevet opdraget til at bestykke naturen, men når det kommer til stykket, hvem gør så egentlig det?
Vi behandler naturen som skidt. Vi tager naturen for givet. Det kan man se på de mange filmdokumentarer som har fokus på affaldet som kvæler skildpadder og andre dyr tæt havet.
Herunder har menneskets indgåelse i natur også gjort at savanners dyreliv i Kenya er blevet afskåret for mad og drikke, da lokalbefolkning har sat hegn op .
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Samt i 2010 bruger en anden kunster, Allan Otte, hans maleri “Ophobning” til at fremvise hvordan mennesket ellers kan bruge naturens ressourcer.
Maleriet består af tre områder, hvor mennesket bruger naturen til dens egen fordel. Vindmøllerne i baggrunden omdanner blæst til energi uden at forurene.
Høsten og blomsterne i mellemgrunden, giver os et romantisk præg af hvordan det er at leve på landet. Og til sidst består forgrunden af et depot med en rød container fyldt med døde grise.
Forgrunden skaber et dystert billede af hvordan mennesket udnytter naturen til dens fordel, selvom både baggrunden og mellemgrunde viser den fredfyldte side af naturen.
Når man reflekterer over maleriet, så er tanken det samme mellem de tre områder, naturen er med til at gavne mennesket.
Naturen skal udnyttes og være nyttig for mennesket. Samtidig skal mennesket være i balance med naturen, sørge for at ikke udnytte for meget.
Selvom at mennesket udnytter naturen til dens fordel, skal man også huske at værdisætte det smukke og guddommelige ved naturen.
Men hvem gør så egentlig det? Nutidens unge og voksne er mere optaget af den teknologiske udvikling end hvad naturen har at bringe.
Vi tager naturen for givet. Hvis vi gerne vil have at naturen skal være lige så guddommelig som den blev beskrevet i Romantikken, bliver vi nødt til at tage os sammen. Vi smider affald som om det er blevet til en naturlig og sej ting og gøre.
Skriv et svar