Indledning
I 1700-tallet fremtrådte oplysningstiden, som startede med at udforme sig i Frankrig, hvorefter det blev udbredt til resten af Europa.
Oplysningstiden har et særligt udgangspunkt i form af livssyn, som fokuserer på at alle mennesker er fornuftsvæsener. Derfor menes der at verden ville blive et bedre sted, hvis bare alle mennesker tør, og vil bruge deres fornuft.
Menneskesynet ses som værende optimistisk, på baggrund af troen og tilliden til mennesket. Denne form for syn på menneskene var ikke sædvanligt i forhold til det forrige århundrede.
Barokken, som fandt sted lige før oplysningstiden, var særligt præget af kristendommen og dermed det kristne menneskesyn, som sætter fokus på at alle mennesker er syndere
som tit kommer væk fra det gode. Dette menneskesyn tog udgangspunkt i ideen om, at mennesker kun kan finde hjælp i Gud, og ikke af sig selv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ludvig Holberg var en dansk og norsk forfatter, og var den mest kendte af slagsen under oplysningstiden. Holberg skrev flere forskellige genrer
men er særlig anderkendt for hans komedier, som han skrev sine første af i 1720’erne. Hans komedier bliver stadig spillet og fortolket på nye måder på teatre, rundt i Danmark.
Ludvig Holbergs komedier har været inspireret af de klassiske græske og romerske komedier. Derudover er Holberg også blevet inspireret af den franske dramatiker Moliëres moderne fortolkninger
samt den italienske teatertradition commedia dell’arte. I den kendte forfatter Holbergs stykker optræder ofte unge forelskende par, som ender med at finde sammen, samt meget fornuftige tjenestefolk.
”Jeppe på bjerget” er en komedie af Ludvig Holberg fra 1722 som er karakteristisk for oplysningstiden. Komedien handler om den fattige bonde Jeppe, hvis kone hedder Nille.
Jeppes kone Nille sender ham en dag ned i byen for at købe en sæbe, men i stedet for at bruge pengene på sæben, ender Jeppe på et værtshus, hvor han drikker alle pengene væk.
Derefter bliver Jeppe fundet meget beruset i en bunke af affald, af godsejeren, baronen og deres folk. Baronen får ideen om at lade Jeppe tro, at han er baronen
ved ar klæde ham fint på ligesom baronen er, og lægge ham i baronens seng. Jeppe plejede at være den som blev undertrykt og holdt for nar, men nu træder han i rollen som den magtfulde og er nedladende mod andre.
Efter at de har afprøvet Jeppe som baron, drikker de ham fuld igen og efterlader ham der hvor de fandt ham.
Jeppe bliver stillet for en dommer for at have udgivet sig for at være baronen, og bliver dømt til døden. Han ender dog med at vende tilbage til sit aktuelle og oprindelige liv.
Skriv et svar