Indledning
En bølgende følelse af national stolthed skyllede ind over Danmark, og landet blev ikke blot betragtet som en stat eller et kongerige, men som en forenet nation.
I dette øjeblik blev den danske kunst og den maleriske natur fejret med ærefrygt. Dog skulle denne uskyldige nationale enhedsfølelse senere kulminere i en af de mest blodige og omtalte konflikter i Danmarkshistorien – nemlig krigen i 1864.
I denne opgave tager jeg fat på de politiske manøvrer udført af de nationalliberale som de afgørende faktorer, der ledte til denne krig.
Især retter jeg fokus mod Carl Christian Hall og Ditlev Gothard Monrad i perioden før og under krigen. For at belyse dette emne vil jeg anvende følgende fremgangsmåde:
I det første kapitel vil jeg begynde med at afdække begivenhederne forud for krigen i 1864, med henblik på at opbygge en solid baggrundsviden for senere diskussion.
Dette vil jeg gøre ved at analysere det komplekse magtspil mellem Slesvig-Holsten, Preussen og Danmark.
I det følgende kapitel vil jeg dykke ned i en analyse og diskussion af to forfatteres – Tom Buk-Swenty og Rasmus Glenthøj – fortolkninger af de to nationalliberale lederskikkelser, C. C.
Hall og D. G. Monrad. Jeg vil afslutte opgaven med en diskussion af de to forfatteres syn på C. C. Hall og D. G. Monrad.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Optakt Til Krigen I 1864 3
Tom Buk-Swentys Syn På De Nationalliberale 6
Rasmus Glenthøjs Syn På De Nationalliberale 7
Diskussion Af Buk-Swenty Og Glenthøjs Syn På De Nationalliberale 8
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rasmus Glenthøjs syn på de nationalliberale
Rasmus Glenthøj har dog en anden synsvinkel på de nationalliberale.
Han er enig i, at de selvfølgelig spillede en rolle i optrapningen og den efterfølgende krig, men han mener ikke, at de var uden politisk indsigt. C.C. Hall havde en strategi, men den blev aldrig udført i praksis.
"Modsætningsvis til Monrad havde Hall, ligesom Vedel, allerede efter Danevirkes rømning en opfattelse af, at Danmark straks skulle indgå en våbenhvile og satse på en forhandlet løsning. [...]
Danmark måtte tage, hvad det kunne opnå, og måtte under ingen omstændigheder lade konferencen falde fra hinanden."
Ud fra dette citat kan man konkludere, at Glenthøj mener, at de nationalliberale havde en plan, men at udnævnelsen af Monrad i stedet for Hall forpurrede denne plan.
Skriv et svar