Indledning
Der skete utrolig meget i Danmark i 1800-tallet, det var der hvor demokratiet udviklede sig markant.
I starten af 1800-tallet havde kongen magten, men det blev ændret til, at folket fik nogle af de rettigheder, som vi har den dag i dag, såsom ytringsfrihed og foreningsfrihed.
Lige pudeslig var det ikke kun kongen, der havde alt magten, men folket havde også demokratisk indflydelse.
Den danske befolkning tog kampen op om at få fri forfatning, og de har været med til at skabe det samfund, som vi kender det i dag.
Jeg vil i min redegørelse komme ind på perioden 1814-1849 i forhold til ændringer af demokratiet, og hvilke historiske begivenheder, der har ført til grundloven i 1849.
I min opgave vil jeg gøre rede for, hvad der skete i Danmark i 1800-tallet, og de mest centrale begivenheder der fandt sted i starten af 1800-tallet. Hvad skete der i Danmark?
Jeg vil fokusere på, hvilke historiske begivenheder, der førte til den danske grundlov i 1849. I min analyse vil jeg kigge på forskellige kilder, med et historiefagligt og danskfagligt synspunkt. I mine tre kilder bruger jeg argumentationsanalyse og kildekritik.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
Danmark 1814-1849 4
Analyse 5
Hans Bonde Christensens brev om den grundlovgivende forsamling, 17. marts 1849. 5
Balthazar Christensen ” forhandlingerne på rigsdagen 9. marts 1849. 7
Orla Lehmanns Nykøbing Falster tale 8
Perspektivering 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Danmark havde flere store tab i starten af 1800-tallet, og det har været med til at give en historisk udvikling. Danmark var styret af enevælde fra 1600-tallet.
Under enevælden var det kongen og de adelige, der havde alt magten. Befolkningen havde ikke noget at sige, og de skulle betale en hel masse til kongen og de høje magter.
I 1665 fik Danmark en kongelov, der indeholdt forfatningsbestemmelser og regler. Den Franske Revolution brød ud i 1789, og her var Danmark i en neutral position i forhold til Napoleonskrigene.
Napoleonskrigene havde en betydning for Danmark, da Napoleons planlagte udsultning af Englænderne, og det vil sige, at englænderne krævede en udlevering af Danmarks orlogsflåde.
Danmark ville gerne holde sig neutrale, så Danmark sagde nej, og det medførte, at Englænderne fortog sig et nyt angreb den 2.
September i 1807, hvor de omringede og angreb København med det formål, at få Danmarks orlogsflåde med, hvilket de lykkedes med. Det hele foregik ved Københavns Bombardement.
Danmark havde en hård start på 1800-tallet. Lige efter Københavns Bombardement i perioden 1807-1814 blev Danmark påtvunget sig med at alliere sig med Napoleon.
Dette gav store konsekvenser for Danmark, da det endte med, at Danmark gik statsbankerot, grundet dårlige handelsmæssige profit og hærudgifter.
Senere hen mistede valutaen næsten alt sin værdi. Sverige kom godt igennem Napoleonskrigene, og det gjorde, at Danmark mistede Norge til Sverige.
Danmark mistede derfor et stort areal, og gjorde Danmark til et meget mindre land. Danmark gik fra en stor helstat til en mindre helstat med kun Slesvig og Holsten tilbage.
I 1834 kom der en lov som gjorde, at folket fik mere indflydelse. Den måde, at folket kunne få mere indflydelse på, var ved at de var inddelt i tre grupper: godsejer, grundejer og selvejer bønder.
Dette blev kaldt stænderforsamling, og deres opgave var at drøfte regerings lovforslag. Dog skulle kongen stadig rette sig efter de resultater, de var kommet frem til.
Den 5. juni1849 fik Danmark en grundlov, som blev underskrevet af Frederik den 7. Grundloven afløste Kongeloven i 1665, og det betød
Skriv et svar