Indledning
Vi har alle oplevet døden på en eller anden måde. Prøvet at være en nær pårørende, der har mistet en kær, eller set det i nyhederne. Døden opstår pludselig i vores liv, og man kan ikke forberede sig på det. På et eller andet tidspunkt i vores liv, har vi reflekteret over døden, og stillet forskellige spørgsmål til døden, som vi ikke formår at få svar på.

Døden er uundgåelig, også selvom du ikke vil tænke over den. Det store spørgsmål er, hvordan lærer man at accepterer den? Hvordan formår man at finde fred ved tanken om, at man skal dø en dag, og hvornår ved man at ”ens tid er kommet”? Disse spørgsmål reflekterer Anders Lund Madsen over, i udklippet fra dokumentarfilmen ”Du skal dø”, imens han italesætter hans fortolkning af døden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I starten af dokumentarfilmen, som også fungerer som en slags introduktion til (0:06-0:37) gives der allerede et tydeligt indblik af, hvad filmsekvensen handler om. Seeren får et allerede nu et stærkt indtryk af hvad formålet er, så kort inde i handlingsforløbet.

I løbet af denne tidstrækning bruger de to forskellige billedbeskæringer, de som går igen og som der primært bliver brugt er halvtotale og totale billedbeskæringer, hvor man oplever helheden af motivet og miljøet i billedet. Derudover er kameraret opstillet på et stativ, så billedet bliver roligt, og man fokuserer på personerne.

Disse billeder fremviser dokumentarisk, hvordan det potentielt ville se ud, når alle mennesker i verden er døde.

Samtidig med disse halvtotale og totale billedbeskæringer kører der en voice over i baggrunden, som fungerer som en slags fortællerstemme, en faktakode; den slags tale er en asykronsk lyd, der fortæller om detaljer og forsøger at hjælpe os med at forstå hvordan handlingen udspiller sig.

Dette associeres med det samme til noget virkelighedsnært, som der i den her sammenhæng kan opfattes lidt uhyggeligt.

I udklippet af dokumentarfilmen (0:38-0:54) er fortællerstemmen ved at afslutte introduktionen, og nævner bl.a. at dronningen og Joachim b. Olsen skal dø. Idet han fortæller dette, skifter kameravinklen fra frøperspektiv, og kører op til fugleperspektiv, som giver et indtryk af at det er hele verden ”der skal dø”.

Under denne tidsstrækning, udspiller der sig endnu en fakta kode; At de inddrager virkelighedens personer og miljø, som er med til at give en autentisk effekt til hele dokumentarfilmen og får en til stadig at have det virkelighedsnære billede i hovedet.