• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1695

Indledning
Kunst og litteratur er skildringer af menneskers opfattelse af verdenen omkring dem. Det indebærer, at kunsten og litteraturen kan omhandle alt.

Sommetider omhandler det kærlighed, had, indre konflikter, krig og andre gange natur. Natur er menneskets kilde til overlevelse, og derfor har naturen også altid optrådt i menneskets litteratur og kunst.

Netop menneskets forhold til natur optræder i digtet Morgen-Vandring af Adam Oehlenschläger, som blev bragt i Poetiske Skrifter I-II i 1805.

Derudover skildres forholdet også i digtet Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om af Theis Ørntoft, som udkom i digtsamlingen Digte 2014 i år 2014.

Digtet Morgen-Vandring omhandler et menneskes oplevelse af naturen på hans morgengåtur. Digtet Morgen-Vandring, som er skrevet af Adam Oehlenschläger, består af 12 strofer a otte vers.

Digtet består af enderim, som er krydsrim, som ses i rækkefølgen: a-b-a-b-c-d-c-d. Derudover er versene også af nogenlunde samme længde igennem digtet - altså vers 2 i alle strofer har samme længde.

Dette medfører også, at digtet får en fast, metrisk rytme, som kommer lige til, da versene og stroferne er ens opbygget. Digtet bærer adskillige og tydelige præg af dens samtid.

Digtet er nemlig udkommet under den litterære periode romantikken med udgangspunkt i universalromantikken, hvor grundtanken bygger på kosmos, hvilket betyder, at alt dybest set er ét.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Digterjegets grund til medfølelse for bonden forklares senere i samme strofe: ”Som ey begriber, hvad Gud har gjort” (s. 10 v. 5) og som kun tror, at glæden findes i at blive mæt:

”At Munden er den nærmeste Port – Til Salighed” (s. 10 v. 7-8). Her ses det altså, at digterjeget føler for blomsterne, da de afspejler Guds værk - herved ses altså igen brugen af panteismen:

Gud er i alt. Yderligere ses det også, at digterjeget føler for bondemanden idet, at han nemlig ikke har den intuition, som digterjeget har.

Dette gør, at bondemanden kun kan tænke på at blive mæt og gør dermed også, at han har en meget materialistisk tilgang til livet. Hvis bondemanden også havde intuitionen, ville han også kunne se det skønne i blomsterne.

Digtet afsluttes med, at digteren forener sig med naturen: ”Kom Blomster! Vi høre tilsammen vi, Kom, vakkre Glut!” (s. 1, v. 1). Her forenes mennesket altså med naturen og historien, og bliver alt sammen til en enhed.

Herved ses altså to meget forskellige opfattelser af naturen i dette digt. Henholdsvis bonden og den almene borger, som ser naturen som værende en ressource til overlevelse. På den anden side ses digterjeget og blomsterne.

De opfatter naturen som værende en del af en større sammenhæng, og som afspejler Guds værk.

Derved er deres opfattelse af naturen også et udtryk for en af universalromantikken kerneideer, som nemlig er kosmos, monisme og panteisme. Alt er ét, alt hænger sammen og Gud er i alt.

Digtet Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om omhandler et lyrisk jeg, som er bekymret for den tid, som han befinder sig i.

Digtet er opbygget som et moderne digt, hvor linjer er brudte og formen på digtet fremstår som værende kaotisk. Digtet består af én strofe a 24 vers, hvor verselinjerne ikke er lige lange og der ej heller ses brug af rim.