”Mobiltelefonens mange forbandelser”, Kronik i Politiken

Indledning
Kronikken er skrevet af Peter Olsen den 17. marts 2018. Kronikken er udgivet af Politiken. Peter Olsen ligger vægt på nutidens forbrug af teknologiske hjælpemidler, som ligger til grund for en stresset hverdag. Kronikken ”Mobiltelefonens mange forbandelser” handler altså om nutidens forbrug af mobiltelefoner.

Vi får forklaret flere eksempler på hverdagssituationer, hvor mobiltelefonen er anvendt til tidsfordriv, afhængighedsbehov og en stressfaktor. Kronikken sætter hele samfundets udvikling i perspektiv til Peter Olsens opvækst uden mobiltelefon. Mobiltelefonen er en plage for folk, når vi ligger ører til en privat samtale. Der skal sættes regler for hvor og hvornår mobiltelefonen er egnet til brug.

Vi misser for meget af virkeligheden, og er ikke bekendte med andet end nutidens omgangsformer. Peter Olsen nævner i kronikken hvordan mobiltelefonen hele tiden er en plage for vores opmærksomhed og koncentration.

I nutidens samfund er det altså ikke længere almindeligt at kunne samles om spisebordet uden mobiltelefonen er i fokus. Peter Olsen sætter altså fokus på mobilens negative virkemidler i hverdagen. De negative virkemidler vil efterlade spor i fremtiden.

Mobiltelefonen kan bruges som opslagsværk, informationsgivende og kontaktskabende. Peter Olsen ligger dog stor vægt på, at mobiltelefonen ikke skal være med overalt1. Han håber på at det vil skabe mere nærvær og empati2. Kronikken informerer altså om nutidens forbrug af mobiltelefonen, og tager udgangspunkt i situationer fra hverdagen, hvor mobiltelefonen er inddraget.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kronikken bygger på en informerende og holdningspåvirkende funktion. Kronikken er informerende, da Peter Olsen ønsker at informere om mobiltelefonens negative virkemidler. Derudover har kronikken til hensigt at få læseren til at ændre holdning.

Peter Olsen ønsker med kronikken, at få folk til at ændre deres positive holdning til mobiltelefoner.

Han oplever kun problemer med mobiltelefonen, og ønsker derfor også at andre skal blive holdningspåvirket. Kronikkens hovedsynspunkt, er at mobiltelefonerne tager overhånd. Det er i høj grad også værd at diskutere i nutiden.

Kronikken er præget af billedsprog. Billedsproget bliver brugt i sammenhænge hvor Peter Olsen kan perspektivere til sin hverdag. ”En nu så vigtig følgesvend, som var det igennem den, vi trækker vejret, og som var det den, der styrer vores normale hjerterytme”4.

Her sammenligner Peter Olsen mobiltelefonerne med medicinsk udstyr, som vi normalt ikke vil forbinde med en mobiltelefon. ”Kun ved særlige lejligheder, som med tv ́s Kvit og dobbelt”5. ”Fordybelse er en luksusvare, som nærvær er”6. Sammenligninger er altså anvendt ofte Peter Olsens kronik. Kronikken indeholder også retoriske spørgsmål.

Peter Olsen stiller flere gange i artiklen spørgsmål, som han selv svare på. ”For hvor meget kan en hjerne rumme?”, ”Hvor meget kan vi byde vores hjerne?”. Kronikken er kendetegnende ved parataktisk sætningsopbygning. Parataktisk sætningsopbygning er kendetegnende ved lav stil. Kronikken har generelt lav stil og indeholder altså korte sætninger og små ord.