Indledning
Stuedieretningscasen er en større skriftlig opgave, som skal ende ud i en mundtlig forsvarelse til en eksamen. Der er givet til opgave at anvende fagene, teknologi A og engelsk B som de primære fag, og metoder inden for dem.
Opgaven har CO2 udledning som dets hovedemne, og har derfor en masse underemner som der kan gås i dybden med.
I denne case vil der tages fat i emnet omkring el-biler og om de rent faktisk er så CO2 venlige, som den almene borger går og tror, hvilket der vil gøres ved hjælp af problemformuleringen, og de tre arbejdsspørgsmål, som vil danne rygrad for opgaven.
Der vil blive undersøgt CO2 udledningen fra produktionsdelen, til bilen er på vejen, samt vil der kigges på el-bilen kontra den konventionelle bil, og om det overhovedet kan betale sig at investere i en el-bil.
Opgaven er bygget op på en relativ simpel måde, hvor der startes ud med en forside som indeholder relevant info, så som; fag, afleverings dato, vejledere og lignende.
Hvorefter der er et afsnit hvor den givne opgave formulering er sat ind som den er givet. Herefter kommer resumeet som gerne skal formuleres på engelsk, og give en forklarende ide om hvad opgavens mål er.
Efterfølgende kommer indledning som indeholder problemformulering, kreerede af eleven, og dets medfølgende arbejdsspørgsmål. I denne del inkluderes der også en metodeovervejelse, hvor der skal redegøres for faglige metoder anvendt under opgaven.
Inden hovedafsnittet, er der en kort redegørelse af det givne emne, som skal give en forklarende idet om hvad det underliggende problem er.
I hovedafsnittet, bliver der så svaret på arbejdsspørgsmålene, under afsnittende de kan bruges i, herunder; Diskussionen, problemanalyse og -løsning.
Opgaven skal så rundes af med en konklusion som svare på opgavens problemformulering. Hvorefter bilag og litteraturliste kan indsættes.
Der er derfor blevet formuleret den følgende problemformulering, som der vil tages udgangspunkt igennem hele opgaven:
El-biler er begyndt at blive populære at køre i, de nyere år. Dette er til dels at de på nogle punkter er billigere at køre, men også at folk ser det som en måde at spare miljøet på.
Dog er el-biler ikke altid lige gode for miljøet selvom det virker sådan, produktionen af el-biler er nemlig en del mere bekostelig for miljøet end produktionen af en benzindreven bil.
Så, er der nogle miljømæssige problematikker ved de nuværende el-biler i USA, som gør at de er knapt så miljøvenlige.
Indholdsfortegnelse
Opgaveformulering 2
ABstract 3
Indledning 5
Redegørelse af case 7
Problemanalyse 8
- Er en eldreven bil bedre CO2 -mæssig, end en benzin el. diesel dreven bil? 8
- Hvad er den største synder, CO2 mæssig inden for produktionen af el-biler? 9
- Teknologianalyse 10
Problemløsning 11
- Er der nogle nuværende løsninger til reducering af CO2 mængden, der bliver udledt under produktionen? 11
Diskussion 12
- Teknologivudering 12
Konklusion 15
Litteraturliste 16
Bilag 19
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den største synder inden for produktionen af den gennemsnitlige elektriske bil, er uden tvivl batteriet. Et normalt størrelsesbatteri producerer omkring 17.5 ton CO2 6, og et batteri af større model endnu mere.
Batteriet i bilen er nemlig produceret af dele og råmaterialer, som er hverken nemme at skaffe, eller bearbejder. Det er en
Progress som kræver meget arbejde og tid gennem forskellige maskiner. Tag for eksempel Litium som kun er 2% af batteriets masse (Se figur 4), men alligevel er den blandt de højeste CO2 udledere under materialelisten.
Som der kan ses på figur 6 og 7, (se bilag for mere information) er der ikke nogen materialer under bortskaffelsen af litium batteriener som bliver genanvendt på nogle måder. Dette er også et stort problem, da op mod 50 procent af et litium batteri faktisk sagtens kan genbruges, og så endda på en effektiv måde.7
Men det bliver ikke gjort da det i store træk ikke kan betale sig for firmaerne, da det er billigere at producere nye batterier, end det er at gå gennem en længere progress og genanvende dele af dem, til benyttelse i de nye.
Transporten af råvarerne er ikke bedre end tidligere dele, størstedelen af materialerne anvendt bliver transporterede fra omkring 10.000 km afstand og mange steder i verden, (Se figur 8) , hvilket resultere i en enorm udledning af CO2.
Men det er svært at undgå at få det transporterede fra udlandet, da forskellige ressourcer er hjemmehørende forskellige steder i verden.
Man kunne derfor mindske materialerne afsendt ved genbrugen af tidligere batterier.
Man kunne genanvende dele, som ikke er gået tabt under batteriets livscyklus, som sagt tidligere er det jo omkring 50%, denne problemløsning, vil der kigges nærmere på under diskussionen.
En elbil siges at være god for miljøet, men det kræver også at den energi men forsyner den med, kommer fra en energikilde, som ikke skader miljøet.
Hvis man tog udgangspunkt i at den ikke gjorde, og det netop kom fra for eksempel det lokale kulkræftværk, ville batteriets i dets liv have været skyld i 220.000kg CO2 udslip. (Se figur 9), som kunne have været undgået, havde man anvendt en form for vedvarende energi.
Til dette arbejdsspørgsmål, er der derudover også udarbejdet en teknologi analyse, som på visse punkterne understøtter de overstående argumenter.
---
Viden:
Til produktionen af elbiler kræver det man har en form for erfaring inden for emnet, om det så er gennem en uddannelse eller erfaring erfaret gennem årene er underordnet.
Det kræves også personale inden for IT og da produktionen i store dele forgår gennem maskiner, som skal kunne benyttes, kalibreres mm. af personalet.
Selvfølgelig er der også en masse andre ting som der skal bruges personale til, men overordnet set er det de to hovedgrupper, af medarbejdere størstedelen består af.
Teknik
Siden Tesla er et firma, med store teknologiske muligheder for fremtidens bedste, ligger det naturligt at store dele af deres produktion er automatiseret til bedste behag.
Tesla Facotry har nuværende 160 robotter8 som hjælper arbejderne, til at producere bilerne. Robotternes primære job er for eksempel at forme de store aluminiumsplader til bilens skelet.
Derudover bliver de anvendt til samling, af de større dele så som at fastplacere forruden, placere sæderne og lignende, hvilket de kan gøre med en utrolig præcished.
Bilerne bliver også ført gennem en større maskine som står for at male bilen, hvilket bliver gjort uden menneskelig indblanding, set bort fra at der selvfølgelig er personale til overvågning af maskinerne.
Skriv et svar