Middelalderen | DHO

Indledning
Middelalderen er en omdiskuteret periode, som ofte bliver fordømt til at være en periode hvor intet skete.

Men middelalderen har i Europa haft en betydning, og jeg vil nu redegøre en lille del af den samfundsstruktur der fandt sted i middelalderen, hvor jeg tager udgangspunktet i slægtens betydning for den enkelte, og de værdier familier prøvede at bevare.

- Hvad skyldes disse hævndrab og konflikter, og har slægten den samme betydning den dag i dag?

Her vil jeg blandt andet analysere folkevisen om Ebbe Skammelsøn, hvor jeg vil komme ind på folkevisens karakteristiske fremstillingsformer, personkarakteristik og tematik.

Jeg vil dermed også overveje hvordan folkevisen kan anvendes historiefagligt i en kildekritisk analyse, og vurdere om temaer som slægt, ære og hævn stadig er aktuelle den dag i dag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Begyndelsen på en ny periode 3
Slægten betød alt - individet intet 3
Identitet & samfundets struktur 4
Litteraturen i middelalderen 5
Slægtsoprør 5
Ære og slægt i dag? 8
Konklusion 8
Litteraturlisten 10

Uddrag
Siden man blev født, har familiens status haft kraftigt betydning på individets fremtid og identitet, og småting som dit efternavn, havde i den tid haft markant betydning.

Ens skæbne og fremtid var præget af familiens placering i samfundet, og viste derfor også hvor stærk man stod. Hvis man ingen slægt havde og var fattig, så vil man højt sandsygeligt også dø samme måde.

Men hvis du derimod blev født ind i en stærk slægt, så vil du ligge ret godt i forhold til samfundets struktur. Dog, hvis man ønsker at blive endnu stærkere, så ville man blive nød til at gifte sig ind i en anden stærk slægt.

Manden var familiens overhoved, og sønnerne havde pligten af, at skulle gå efter deres fædres fodspor og overtage deres pligter og arbejde. De med en højere placering i samfundet, havde derimod muligheden for at lære at læse og skrive.

Der var en klar forskel på mænd og kvinder, men det betød ikke, at pigerne havde flere rettigheder når det galt identitetsdannelsen og sin fremtid.

Pigerne skulle nemlig være lydig overfor manden, og holde styr på de huslige pligter og opgaver, som moderne havde oplært dem i allerede en ung alder.

Der var enorme variation af livsformer i middelalderen, og det var derfor yderst vigtigt at slægtningen blev ført videre og holdt i flere generationer.

Derfor siges det, at hvis en gift mand dør, og efterlader en enke uden børn, så var det hans broders pligt at gifte sig med hende og få nogle børn, så slægten bliver sikret.

---

I litteraturen i middelalderen, kan man sagtens se referencer, der tager udgangspunktet i slægtens betydning. Det var især de såkaldte folkeviser, som dominerede datidens litteratur.

Man ved ikke hvor længde de har eksisteret, dog ved man, at de først blev kendt og nedskrevet ved cirka 1500-tallet.

Man kender for det meste ikke teksternes oprindelig form, da en sanger har digtet dem, og senere blevet sunget eller fortalt rundt i verdenen, og derfor findes de sikkert i flere varianter.

Når der er tale om folkeviser, så findes der som sagt flere varianter, men jeg vil dog kun komme ind på to: Trylleviser og ridderviser.

Fantasien fejlede intet i middelalderen, og det kan vi belyse med disse trylleviser, da de ikke bare handlede om slægt og magt, men både om mennesker og overnaturlige væsener.

Udover det omhandlede det også om det indre psykiske konflikter i mennesket, hvor der ofte sker en overgang.

En riddervise kendetegnes ved at være mere realistiske og indeholde temaer, såsom slægt og hævn. Ridderviserne gengiver konkrete personer og omgivelser, hvor visen forgår ofte i et adeligt miljø.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu