Indledning
Middelalderen er en omdiskuteret periode, som ofte bliver fordømt til at være en periode hvor intet skete.

Men middelalderen har i Europa haft en betydning, og jeg vil nu redegøre en lille del af den samfundsstruktur der fandt sted i middelalderen, hvor jeg tager udgangspunktet i slægtens betydning for den enkelte, og de værdier familier prøvede at bevare.

- Hvad skyldes disse hævndrab og konflikter, og har slægten den samme betydning den dag i dag?

Her vil jeg blandt andet analysere folkevisen om Ebbe Skammelsøn, hvor jeg vil komme ind på folkevisens karakteristiske fremstillingsformer, personkarakteristik og tematik.

Jeg vil dermed også overveje hvordan folkevisen kan anvendes historiefagligt i en kildekritisk analyse, og vurdere om temaer som slægt, ære og hævn stadig er aktuelle den dag i dag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Begyndelsen på en ny periode 3
Slægten betød alt - individet intet 4
Identitet & samfundets struktur 4
Litteraturen i middelalderen 5
Slægtsoprør 6
Ære og slægt i dag? 8
Konklusion 9
Litteraturlisten 10

Uddrag
Slægten betød alt - individet intet
Men i middelalderen var slægten det eneste sikkerhedsnet man havde dengang, da man hverken havde politi eller et retssystem.

Man kunne derfor kun søge hjælp hos familien, og hvis en person gik imod en fra slægten, så gik de imod hele slægten. En forpligtelse der i middelalderen opstod, var hævndrab.

Det gik ud på, hvis en person fortog et mord, så var slægten hos den døde ”forpligtet” til at fortage sig hævn. Hvis ikke slægten tog hævn, så var familiens ære skadet.

Ens ry betød derfor mere end den enkelte, og handlingerne hos individet kunne enten styrke eller ødelægge hele familiens ære, som der igennem flere år har arbejdes hårdt for at opnå.

For I middelalderen handlede det først og fremmest om slægten før sine egne interesser, følelser og værdier. Man tog derfor ikke hensyn til den enkelte, da man intet var uden ens slægtning.

Her gik ens drømme fortabt, og de valgmuligheder der kunne være med til at forme ens identitet, bliver taget fra en uden varsel.

Selvom slægten også havde en stor betydning i vikingetiden, så var det især i middelalderen, at slægten kom under pres, da kongen nu ville begrænse betydningen af slægt.

Kongen var nu træt af de konflikter og blodbad der skabes under hævndrab, og det resulterede nu i, at en ny lovgivning blev sat i kraft omkring år 1100.

Den nye lovgivning blev kaldt mandebod, og gik ud på at de der fortog sig hævndrab, eller generelt et mord på et anden individ fik en bøde.

Bøden skulle betales til den dræbtes slægtninge, som en form for straf. Formålet med denne mandebod var, at færre slægtninge skulle fortage hævndrab, som så ville resultere i færre konflikter mellem slægter.

Identitet & samfundets struktur
Siden man blev født, har familiens status haft kraftigt betydning på individets fremtid og identitet, og småting som dit efternavn, havde i den tid haft markant betydning.

Ens skæbne og fremtid var præget af familiens placering i samfundet, og viste derfor også hvor stærk man stod. Hvis man ingen slægt havde og var fattig, så vil man højt sandsygeligt også dø samme måde.

Men hvis du derimod blev født ind i en stærk slægt, så vil du ligge ret godt i forhold til samfundets struktur. Dog, hvis man ønsker at blive endnu stærkere, så ville man blive nød til at gifte sig ind i en anden stærk slægt.