Indledning
I hele Danmark fejres nytårsaften som en fest, hvor venner og familie samles, og går det nye år i møde. Fyrværkeri danser på himlen, og farver det mørke tæppe, der ligger sig på natten.

Der er glæde og kærlighed i luften, og for en kort stund forsvinder alle problemer i verden. Mange sidder klar foran fjernsynet til at høre den årlige nytårstale fra dronningen.

Dog var hun ikke den eneste der i år, sagde tak til 2020 og velkommen 2021. Med Tessas egne ord: ”ik spild min tid, vis mig din pik, kom nu – selvtillid.”

Mange fik sig noget af en overraskelse, da de nytårsaften sad samlet på sofaen med forventninger om en nytårstale, der omhandlede et stærkt fælleskab i Danmark og vores corona-ramte samfund.

Det var dog ikke tilfældet i nytårstalen på DR2’s Deadline, hvor en kvindelig rapper vulgært fortæller om sexisme, #metoo-bølgen, ligestilling og ingen corona

som hun strengt påpeger. Disse emner har været omdiskuteret i adskillige debatter, og følger generøst med i rygsækken til år 2021.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hovedsageligt er det ældre, veluddannede og kulturelle mennesker, der ser Deadline. Programmet har som medie ry for at være et alvorligt debatprogram

hvor de primære gæster er politikere og eksperter, der debatterer vigtige nyheder på dagsordenen med et flydende og akademisk sprog.

Det er et andet kernepublikum, end Tessa er vant til. Seerne hun ytrer sig til, har normalvis interesse i politik og samfundsforhold, hvor der ikke bruges ord som ”pik”, ”luder” eller ”knepper”.

Tessa indleder sin tale med: ”Jeg har fået æren af at holde nytårstalen efter lorteåret over dem alle i et program, jeg aldrig har set”.

Denne kommunikationssituation ville normalvis betragtes som mislykket, men Tessa vælger i stedet at udnytte sin kejtet tilstedeværelse i programmet til at starte en debat på en ny front.

Den usædvanlige kommunikationssituation er central for hendes kontroversielle udtalelser og italesættelse af debatten, da hun aktivt vælger at bruge slang og bandeord:

”headline”, ”dirty” og ”fucking”. Dette sprog stemples ofte som vulgært, især når hun fremfører det i et seriøst aktualitetsprogram.

Det er dog med til at fange seernes opmærksomhed i et program, der ellers er alvorstungt. Afslutningsvis rapper hun om

hvordan kvinden tager styring og om sin seksualitet. Dette er for at understrege talen som helhed, og de påstande hun har ytret.

Over for Tessas standpunkt står synspunktet, at #MeToo bevægelsen har taget overhånd, som fremføres af Julie Vestergaard Nielsen og Sadia Faiz.