Indledning
Det er i dag ikke til at undgå modtagelsen af nyheder. Vi får kastet nyheder i hovedet hele tiden igennem tv’et, men også igennem de mange sociale platforme, vi danskere i stigende grad begår os på i dagligdagen grundet digitaliseringen.
Digitaliseringen og disse sociale platforme har på mange måder forenklet og optimeret vores måde at leve på, og platformene har gjort det som førhen var stemplet ”umuligt” muligt.
Dette er også historien med nyhedsbranchen. Det har aldrig været nemmere at modtage nyheder. Nyhederne er ikke længere væk end et enkelt klik, og derfor er det blevet muligt som borger at være opdateret på omverdenen 24/7.
Denne nye mulighed for mediebranchen har dog skabt en stor konkurrence mellem de mange udbydere, hvor modtagernes opmærksomhed og interesse er i højsæde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De forskellige nyhedskriterier og den journalistiske vikling bliver stort set benyttet hos alle i mediebranchen. En nyhed er ikke bare blevet til en succesfuld nyhed ud af ingenting.
Den skal i dag opfylde en masse krav og gennemgå adskillige faser, før man kan være sig bekendt at kalde det en nyhed.
Opfylder den ikke disse krav, vil nyheden hurtigt falde til jorden og blive anset som uinteressant, og den vil i den grad ikke påvirke modtagerenes højt ønskede opmærksomhed positivt på nogen måde.
Det er netop derfor, at disse nyhedskriterier er et helt centralt element i nyhedsbranchen, da det er med til at opnå og skabe interesse, som er altafgørende.
Frank Poulsen udpeger dog nyhedskriteriet ”sensation”, som én af vigtigste kriterier inden for journalistik, hvis man ønsker at fange modtagernes opmærksomhed.
Sensationen går i bund og grund ud på, at nyheden skal være så chokerende eller fascinerende som muligt. Frank Poulsen fortæller, at der meget gerne må ske noget voldsomt med tilhørende billeder, hvis man skal udnytte dette nyhedskriterie til fulde.
Det er sådan man virkelig sælger nyheden til familien Danmark. Men lærer man noget? Bliver man som borger informeret på baggrund af fakta eller bliver nyheden solgt på et falsk underholdningsmæssigt grundlag camoufleret som fakta?
Umiddelbart skulle man tro, at man kunne gå velinformeret igennem dagen med en omgang TV-avisen på DR1, men det er ikke tilfældet. I hvert fald ikke, hvis man ser verden med Erik Valuers øjne.
Han fortæller, at man ikke længere lærer noget af journalistikken og mediedækningen i dag, fordi den store konkurrence i mediebranchen har medført, at der er større fokus på den underholdningsmæssige værdi i stedet for fakta.
Et gentagende problem uden løsning spredt ud over hele mediebranchen, hvis man skal tro Erik Valuer.
Den store konkurrence i mediebranchen har altså forringet borgenes garanti for information og skiftet det ud med underholdning, som var det reality-tv eller hvordan skal det så forstås?
Det er næppe tilfældet, men alligevel kan der være noget om snakken. Verden forandrer sig kontant, og det skulle da være mærkeligt, hvis denne forandring ikke også påvirkede mediebranchen ligesom så meget andet.
Skriv et svar